Etape: Cape Reinga – Kerikeri.
2022 blev året hvor jeg skulle tage den backpacker tur jeg aldrig fik taget dengang jeg ‘havde alderen’ til det…
Og heldigvis er jeg ansat et godt sted, som giver mulighed for at tage 6 mdr orlov. Det er jo helt fantastisk. Alternativet havde jo været jeg havde været tvunget til en opsigelse og at skulle leve med uvisheden om hvad så bagefter …
Te Araroa
Hvordan vælger man når man nu endelig har deb tid man drømmer om…? Noget unikt for mig! Og faktisk noget jeg har læst om i flere år. New Zealand har en long distance trail ‘Te Araroa’, som er blevet mere og mere populær igennem de sidste år. Bla pga de mest kendte amerikanske alternativer PCT og Appalacian trial.
Valget er selvfølgelig taget uden at vide om det rent faktisk er noget for mig, for det er langt fra hvad jeg ellers forbinder med outdoor life, nemlig roen, friheden og naturen alene.
Long distance trails er stadig natur, men også mange mennesker. Man finder hurtigt ind i en gruppe af mennesker, som man on/off følges med i en periode. Så kommer der skader, nogle skipper etapper og tomler den videre. Andre tager nogle af de omveje (asfalt), der er på især den nordlige del. Men man får alligevel hurtigt en form for bånd med nogle mennesker man reelt ikke kender. Også på tværs af alder. Jeg er jo gammel nok til at være far til de fleste…. Og så dukker nye mennesker op og måske bliver det dem man kommer til at følges med i længere tid.
Og endelig, så finder man hurtigt ud af hvem man absolut ikke gider ende med samme sted hver aften. Sjovt nok har det indtil nu været amerikanere, som har været totalt utålige og bedre vidende…
Rejsen
Rejsen til Auckland er hurtig overstået, ikke værd at snakke om. 35 timer fra jeg forlod huset til jeg var på Vandrehjemmet i Auckland. Og tog endda en taxa i Auckland fra lufthavnen, da det var midnat lokal tid. Auckland er by the way 12 timer tidsforskudt lige nu hvor DK er normal tid og der er sommertid i NZ.
Fra Auckland gik turen til Kaitaia med Intercity bus. Kaitaia ligger på nordenden af Nordøen. I bussen jokede folk medxat det var TA bussen, så mange hikere var der med den. Virkede for mig meget overvældende og måske meget langt fra hvad jeg havde forestillet mig.
Efter overnatning i Kaitaia skal man så 2 timers køretid til Cape Reinga, som er start stedet. Cape Reinga er toppen af Nordøen. Fik et lift med en gruppe, som jeg traf på Facebook i TA gruppen for 2022-23 startere. Yeps, korrekt. FB slipper man sku ikke engang for, for her deles information hikere imellem. Og det er godt at holde sig up to date om evt camp sites uden vand, rute info eller lign.
Der startes blødt ud med 105 km på stranden med faste overnatning steder. Så 15-30-30-30, hvor der er mulighed for at dele sidste etappe op i to. Det gjorde jeg for at passe på fødderne, for selvfølgelig var der kommet vabler med alt det sand og vand i skoene. Stranden er lidt a la ved Blokhus, så man kan køre på stranden. Nogle steder er den blød, specielt lige når det netop har været højvande.
Første etape: Ninety miles Beach
Vil gætte på 80-90% i løbet af de 3 dage får større eller mindre vabler. Nogle opgiver helt at gå hele vejen, fordi de har fået så store vabler at de ikke kan gå mere… Jeg selv fik lidt på hælene, ikke noget specielt selvom de var halv store. Derudover under den ene fod ved tæerne, fordi sandet konstant endte i mine sko. Og værst nok min lilletå blev klemt af at gå en anelse skævt på stranden i samme retning. Den hævede simpelthen og så var der ikke plads til den i tå boksen på skoen.
Udover sandet i skoene, så fik vi forsmag på vand i skoene. TA siges at være den hike hvor man får våde sokker hver dag!
Dag 2 startede med vandgang allerede efter 10 min og så blev det ellers ved resten af dagen hvergang man lige tænkte ‘nu er de ved at være tørre…’. Det kommer der meget af og kunsten her er nok at forsøge mest muligt at undgå våde sko/sokker…
Går i almindelige Trail sko uden goretex. Har været et svært valg!
Støvler er for tunge. Goretex er godt, så længe skoen ikke er våd. For så har ene svært ved at tørre. Så valget er faldet på mine Trail vandresko uden goretex. Desværre viste de sig at være åbne for sand også. Min fejl, det skulle jeg have testet hjemmefra!!
Og så er der solen. Med et UV Index på 8, så er der kontant afregning hvis ikke solcremen passes godt nok. Og der var mange med solskoldninger på stranden. Fik et fif af en Israelsk hiker: lange ærmer og hætten op. Så jeg endte med at gå uden bluse, men til gengæld i min lang tynde vindjakke og med hætten oppe hele dagen og med solhatten enten udenpå eller indeni. Så var det stort set kun ben og læber/næse der skulle smøres. Virkede fantastisk.
Etapen ender i Ahipara og videre retur til Kaitaia igen. Og her tager mange en velfortjent hviledag.
Tog dog noget af turen fra Ahipara til Kaitaia på tomlen. Havde lovet mig selv, at det skulle jeg forsøge. Det er første gang i mit ellers korte liv… Havde dog sagt til de unge piger jeg startede sammen med, at det var sværere for en gammel mand som mig end for et par kønne unge piger som dem. Det troede de ikke på….
Startgruppen
Blev sjovt nok samlet op af en ung fransk kvinde. Læge endda. Hvad mere har en gammel mand som mig så brug for… Sjovt nok var det første hun sagde, atchun normalt ikke samlede ældre mænd op. Men hun havde set så mange hikere så hun mente det var ok. Så grinede vi lidt sammen, da jeg fortalte hvad jeg havde sagt til pigerne.
Vi havde en hyggelig start gruppe, med store forskelle i alder, nationalitetet og niveau.
En belgisk and fransk pige, sidst 20erne. En ung israeler, blot 21 år. En hollænder start 30erne, en canadisk pige i midt 40erne og endelig senior (ikke mig), men en New Zealand farmer i midt 60erne, som havde sat sig for nu skulle han hike og det skulle være Nordøen på langs.
Folk går dagene enten i små par/grupper eller alene. Og om aften mødes man så. Netop her er der tvungen stop, så der er tid til hygge.
Efterveer efter stranden.
Fik som skrevet nogle vabler på stranden, men det går som regel væk igen. Alle gik jo stort set og haltede, når skoene kom af!
Forsøgte at købe nye sko da jeg kom retur til Kaitaia, men der var ikke rigtigt noget. Ellers en kæmpe outdoor butik. Fik at vide at i Kerikeri om ca 100 km, så var der udvalg….
Så problemet med en hævet tå uden plads til den, ville være et vedvarende problem. Efter en hviledag i Kaitaia uden ændringen, gik jeg videre til en lille by Broadwood 30km væk. Det er fik tåen det selvfølgelig ikke meget bedre af, men det var en tålelig smerte. Så…
Natten i Broadwood var med heftig regn, 63mm. Måtte nød evakuere teltet da der lå 3-4cm regn omkring det. Heldigvis var der en gammel greyhound starter boks, hvor telt og jeg kunne være…. Det gav mig lidt tid sammen med en pakke Oreo og ro til at tænke. Og kom til beslutningen, at jeg ville forsøge at blaffe til Kerikeri og købe nye sko! Og dermed skippe nogle etapper! Her bagefter den bedste beslutning jeg har taget, men den var svært i øjeblikket.
Det viste sig om morgen, at den lokale indiske shop ejer boede i Kerikeri og vi kunne køre med når han havde fri – om 10 timer. Så gik den dag sammen med en anden hiker med ingenting. Andet end at, snakke med lokale, som så ud som om de heller ikke lavede noget, men som alligevel alle var på vej et sted hen.
