Lidt om Saltfjellet og området.
Saltfjellet (på sydsamisk Saltoduottar) er et stort norsk bjergområde i Nordland fylke (amt), som adskiller de to regioner Helgeland og Salten. Bjergområdet strækker sig helt fra den norske vestkyst og ind til den svenske grænse. Store dele af Saltfjellet er dækket af gletcheren.
Selve Saltfjellet og gletcheren indgår tilsammen i Saltfjellet-Svartisen nationalpark, som blev oprettet oprettet i 1989 og dækker et areal på 2.102 km²
Saltfjellet er selvom det er en nationalpark ikke et komplet uberørt område, tværtimod er der en hel historiske historier forbundet med området.
Telegraflinien
Telegralinien er en gammel telegraflinie i nord Norge, som bla gik tværs over Saltfjellet og blev sat op i 1860-årene. Telegraflinjen gik i hele Nord-Norge og bandt dermed Nord- og Syd Norge sammen.
Under installations arbejdet blev det anlagt en enkel vej og bygget såkaldte telegrafstuer langs med ruten. Disse stuer står der stadig i et vist omfang. Nogle er erstattet, nogle opgraderet med stadig originale bjælker (se billede).
Selve arbejdet var temmelig møjsommeligt, alle pæle skulle transporteres vha heste og blev kørt ud om vinteren på slæde. Og så igen af heste trukket til deres installationssteder.
Mange steder på telegrafruten er der stadig rester af telegrafpælene og enkelt steder kan man se veje lavet for at hestene kunne trække slæderne med materialerne.
Der er nu oprettet en historisk vandrerute langs telegraf ruten. Valgte selv at følge den nogle dage, bla fordi jeg blev opfordret til det af nogle nordmænd jeg mødte i en hytte (skoleklasse med deres lærere). Området er jo fantastisk smukt på en vandretur, men ingen tvivl om at skulle arbejde i området også i dårligt vejr og i vintertiden har været en hård omgang.
Du kan læse mere på wiki om telegraflinien og besværet med at få trukket en telegraflinie over fjell og uvejsomme dalområder. Og besværet med dengang at vedligeholde den året rundt…. Der findes også en bog, som lå i et par hytter jeg sov i på Telegraruten. Norsk selvfølgelig, men jo nem at læse alligevel. Og meget spændende.
Fykan trappen
Fykan trappen stiftede jeg jo også bekendtskab med som det første for at komme op på fjellet. Mere spetakulær entre kan man vist ikke forestille sig….
Fykantrappa blev bygget i 1919 af Rallarene, som arbejdede på fjellet for at lede vand ned til Glomfjord kraftværk (Et vandkraftværk). Dette kraftværk ligger ud til havet, omtrent samme sted midt mellem de to tunneller hvor jeg stod af bussen for at starte turen.
Historierne om Rallaren og det liv de havde oppe på fjellet er meget synligt i terrænget. Fykan trappen er en velholdt trætrappe, som klatrer op ad bjergvæggen, op mod fjellet. Fra parkeringspladsen nedenfor til oppe på fjellet er der ca 1,7km, men hele 300 højdemeter. Så der er ikke distancen der er udfordringen ….
Rallaren er et navn for arbejdere, som slog sig ned netop her på nordsiden af Svartisen for at tæmme Fykanvandfaldet, som dundrede nedover Fykandalen og ud i fjorden. Det var her inderst i Glomfjorden i den barske nord Norske natur, hvor solen er væk i 3 måneder om året, at Rallarene var med til at skabe “Det Nye Norge”. Det nye Norge var drømmen om at få elektricitet til hele den norske befolkning.
I et umenneskelig job arbejde Rallarene i måneder og år for at tæmme vandet. Sommerens lyse nætter gjorde arbejdsdagene lange, om mefteråret kæmpede de for få nået så meget som muligt inden sneen igen lagde sig over fjellet. Ofte i et 10- 14 m tykt snelag, så tykt at selv Rallerne måtte give op.
Trappens beskrives bedst ved at se den og gå op ad den. Kan dog af erfaring sige, at den visse steder er så stejl, at jeg brugte trinene længere oppe som gelænder! Og med en +22kg tung rygsæk (Mad til 14 dage + 2kg vand), så blev der taget et par pauser på vejen op. Man skal jo huske at nyde udsigten …..😉
Note : der er selvfølgelig masser af vand på toppen, så kunne nemt have sparet 2kg vægt!
Du kan læse lidt mere om Fykantrappen på viaitNorway.