Som skrevet ovenfor er vest kysten flot. Klipper, sandstrande og barsk natur. Det indebærer også regn, det er nærmest en fast del minimum hver 3 dag. Så får man lige en dag med kraftig regn. Har haft dage hvor vejene er blevet oversvømmet. Så står ‘Flooded’ advarsels skiltene gerne fremme langs vejen de steder, hvor der er stor risiko for det. Men også fint vejr.
Og så selvfølgelig den nye følgesvend, sandflyes / sandfluer. Så slut med korte bukser, går konsekvent med lange bukser. Og ofte strømper i mine Jandals, selvom de ikke er beregnet til det. De elsker åbenbart fødder, ankler og knæhaserne…
Skred ud på vejene
Nord vestkysten
Hokitika
Byen med det absolut fedeste logo, det er svært at slå. Står endda på stranden ved byen, så man går lige forbi det.
Super cool logo
Derudover er byen kendt for grønne sten eller jade sten. Fyldt med masser af butikker, som sælger forarbejdede sten i alle prisklasser. Havde dog inden jeg kom til byen fået at vide, at man ikke køber til, sig selv, men til andre. Det siger traditionen. Så var jeg ude over den Problemstilling og sparede de penge.
Højdepunktet for mig i denne by er absolut et, National, hvor de selvfølgelig som absolut højdepunkt havde Kiwi fugle. Yes, så fik jeg dem at se – selvom det blev i fangenskab.
Derudover var der, bla ferskvands ål (vouw for en størrelse…), crayfish, Whitebaitz, Tuatara (en slags liguan tror jeg)
Fælles for dem alle er at de er truede arter i den New Zealandske natur og derfor bliver der arbejder for at udvide bestanden. Det arbejde er dette center en del af.
Desværre måtte man,æ,, ikke fotografere ind ved kiwi fuglene, men fik et postkort udleveret ved udgangen med en kiwi fugl på. Ligesom ik rigtigt det samme.
Fandt et lille sted langs landevejen i en lille bitte by, Rapahoe. Campingpladsen lignende mest af alt et sted, som var under opstart. Campingpladsen var en gammel skole, hvor skolehuset blev udbyttet til opholdsstue og et køkken afsnit. Og i bagindgangen lavet et rum til vaskemaskiner.
Men det mest finurlige var der var installeret 2 badekabiner inde i den gamle skolestue. Så den var både opholdstue samt bad. Spøjst, men fungerede helt fint.
Campingpladsen ligger lige ud til stranden, blot med en læ vold imellem. Så behøver jeg ikke komme tættere på 🙂
Stranden ved Rapahoe. Høj og lavvande
Mest opsigtsvækkende her var vel, at jeg sidste morgen præsterede at låse mig selv ude af bilen. Heldigvis havde jeg tøj på…..
Men fik set den new zealandske hjælpsomhed first hand. Snakkede med to af de lokale, som boede på pladsen. De ringede til AA, så jeg kunne snakke med dem. 45 minutter senere, så holdt der en AA mand og på mindre end 5 minutter havde han åbnet døren uden at skade den. Fedt nok, men også lidt uhyggeligt.
Han satte lige en lille pude i toppen af kanten af døren,. Blæste lidt luft i den, så døren blev vredet en anelse udad. Og så en lang stiv pind, som lige kunne trække i dør åbneren. Så var det klaret. Får noget for mine AA Vej hjælp forsikring….
Berry town / Lav en kniv
Temaet var lav din egen kniv. Havde set dette inde på wikicamps og tænkte at nu skulle jeg prøve noget helt andet. Og det blev faktisk en rigtig sjov og lærerig dag.
Pandekageklipperne er stærkt eroderede kalkstensformationer, hvor havet specielt ved højvande sprænger gennem flere lodrette blæsehuller under indkommende dønninger.
Og fik en fin kniv med som souvenir, helt pæn faktisk. Men Mester som overvågede og dirigerede os, havde en travl dag og fik reddet os alle mere end en gang. Derudover tog han selv teten, da den endeligt skulle slibes skarp.
Var så heldig, at en dame så på hele dagen. Hun fik min telefon og tog billeder. Tilgengæld arbejde jeg så sammen med hendes søn. Fin deal.
Og kniven. Ja, endte faktisk med noget i den stil jeg havde forestillet mig på forhånd. Den er fin skarp og tung som et ondt år. Så tror aldrig det bliver en kniv, der skal benyttes til andet end et minde om turen til New Zealand…
Det er ikke rustfrit stål, så hvis man bruger den, skal man huske at smøre den ind i olie efter brug. Den lille kniv på et af billederne er min frugt og grønt kniv, den lider af det samme, heller ikke rustfri. Ikke optimalt når man er på tur.
Finishingen mangler noget, vi løb tør for tid. Tror de havde taget for mange ind. Der var 10 piger fra Christchurch, som var på deres årlige pigetur. Frisk at komme og lave det.
Så, kan, sagtens bruge lidt tid hjemme på fin manuel slibning, det var her der virkelig blev cuttet tid af for at få os færdige til tiden – nogenlunde…
Så er der kniv…
Pancake Rocks
Pancake Rocks, i noget større stil end det jeg oplevede ved Raglan. Denne gang i Paparoa National park.
Pancake Rocks eller pandekageklipperne er ret specielt. Og forsøge at forklare hvorfor og hvordan vil resultere i et længere skriv, som er udenfor det jeg gider….
Som sædvanlig et flot fyrtårn. Denne gang lige før Westport by. Men i forhold til de danske fyrtårne, så er det nogle bette små nogen de har her. Skyldes nok de er placeret en anelse højere oppe end vi kan…..
Specielt for området ved dette fyrtårn er dyrelivet. Sæler og pingviner. Pingvinerne skal man være en anelse heldig for at se. Dvs være der når de kommer ind.
Sælerne derimod lå på stenene, så de var nemme at se. Så ud fil at være ungerne, der lå der og af og til fik besøg af de hårdt arbejde forældre. På det punkt er der åbenbart lighed imellem dyre og menneske livet….
