Etape: Kerikeri – Ngunguru river
Så dejligt endelig at komme ordentlig igang…
Dette afsnit kan bedst beskrives som :
- Nye sko
- Masser af meget stærk sol, meget høj luftfugtighed.
- Masser af asfalt km.
Nye sko i Kerikeri
Efter at have fået et lift fra Broadwood og dermed ialt vel at have sprunget omkring 55 km over, så var det tid for nye sko og generel gentænkning af mit sko koncept…
Hjemmefra havde jeg et par Haglöfs trail sko med. De minder meget om løbesko. Faktisk som mine Asics løbeskoene jeg altid løber i, da Asics leverer sko til Haglöfs.
Derudover havde jeg et par a la five finger sko, blot uden tæerne. De er ret lette og gode til flod krydsninger og camp sko. Desværre viste de sig alt for længe om at tørre, specielt fordi græsset her er drivvådt om morgenen. Enten pga regn eller pga kondens.
Fandt et par nye trial sko i mærket New Balance med en meget større tå boks. De har fra dag 1 været knald gode. Derudover lagde jeg allerede undervejs på første gåtur en ny indlægs sål i med medium svangstøtte. Kunne mærke det manglede efter en 15-20km, da de nye sko ikke har samme svang støtte.
Sålen havde jeg med hjemmefra som reserve – belært af tidligere bitre erfaringer….
Og så blev der også indkøbt et par vandresandaler. Kan bruges som både camp sko, og ifald det bliver nødvendigt, til at gå i (med sokker… ).
Men det var en temmelig træls udskrivning allerede nu. Heldigvis kostede skoene ‘kun’ 500dkr, hvorimod sandalerne omtrent det dobbelte. Men det var en nødvendig investering!!
Igang igen
Og dagen efter gik det så videre. Selvom jeg havde camperet med en anden TA’er, så gik det videre alene. Han sloges med voldsomt store vabler under fødderne. Så store han havde måtte skippe noget af strand sektionen og ‘rykke direkte på hospitalet’ for at få behandling og antibiotika for at undgå infektioner.
De næste 5 dage fik jeg gået omkring 130km, hvoraf mest på asfalt. Og så fik jeg en enkelt lille forsmag på at bakkerne bliver højere og højere, samt at der i dette område ikke kun er smattet. Der er så mudret, at det ikke giver mening at passe på skoene, men blot gå igennem mudret. Så kan man skylle sko og sokker undervejs i de vandløb man alligevel skal i gennem …
Som det måske kan udledes af ovenstående, så kommer man til at gå med våde fødder i rigtig mange timer hver dag. Og da man skyller sko, såler, sokker osv når etapen er ovre, så starter man også ofte også med våde fødder – uanset hvor meget man ellers passer på.
Ruten fra Kerikeri gik ned langs øst kysten. Et helt andet landskab end vest kysten. Grønt og virkeligt smukt!! Men også med varme, sol og så igen a la dansk vejr, med regn af og til. Endda næsten dagsregn.
Og regnen kan være virkelig voldsom her. Men lige så voldsom den kan være, lige så hurtigt kan den være overstået… Måske fordi det er subtropisk klima?
Eller kaffe og kage…
Efter 5 dage med masser af asfalt trak jeg lige i håndbremsen for at passe på benene. Ikke fordi jeg var træt, men blot – forhåbentlig – rettidig omhu for at endgå en langsom overbelastning. Det var trods alt med både nye sko og masser af asfalt..
Undervejs på turen kom jeg igennem hvad jeg på forhånd glædede mig til, nemlig et stort skovområde. Men niks, ingen skov.
Tilgengæld var store landområder totalt ryddet for skov efter en voldsom orkan. Dette er en del af også årsagen til de mange landevejs km, da skovene stadig ikke er ryddet helt, så ruterne var lidt omlagt.
Subtropisk skov og østkyst billeder
Biler efterlades til skræk og advarsel hvis de er kørt ud over kanten…
Det mest coolest sted at overnatte, Nikay Bay camp lige overfor Ngunguru.
Mit yndlings træ so far
Også enkelte muligheder for natur camping i dette område. En 1000 liter ufiltreret vandtank plus område stillet til rådighed af en bonde på toppen af en bakke.
Min redning den dag efter en 30 km gåtur, hvor jeg løb tør for vand og turen blev afsluttet med en 4km / 2 timers stigning til 400 hm i mudder. Den gamle var godt nok udfordret fysisk undervejs og træt….
