Etape : Whanganui river
Te Awa o Whanganui (Whanganui river), 5 dages 170km kanotur ned af en måske mest stille flod eller måske med masser af vand fra oven iflg vejrudsigten… Uanset hvad var der udsigt til en fantastisk smuk natur. En flod med stejle skrænter og kløfter helt ud til floden.
Her er jeg lige nu
https://share.garmin.com/C5T49
There is an old Dao Yin saying, ‘’A balanced body will create a balanced mind, a balanced mind will balance the whole system” .
Kanotur på Whanganui river
“The great River flows from the mountains to the sea. I am the River, the River is me.”
Med disse ord erklærer Maori stammerne i Whanganui, New Zealand, deres uadskillelige forbindelse til deres forfædres flod. Floden har en helt speciel plads i New Zealand historie og er det mest øde og isolerede område man finder på Nordøen. Fra et stykke ude af National park village til 2 timer inden Whanganui er man uden telefon dækning. Dvs i en hel uge, hvis man ikke lige er så heldig man får booket overnatning hos en privat med wifi. En lille forsmag på sydøen!!
Whanganui river har i dag som noget unikt status som en person, dvs med samme rettigheder som alle indbyggere i New Zealand. Der er folk til at varetage dens rettigheder og dermed sørge for at det der sker i området omkring den ikke skader den.
Besøgte i Whanganui det lokale museum og så lidt omkring dette floden status samt historien om de forskellige Mauri stammer. der var i området. Derudover traditionen tro smukke gamle redskaber, tøj og ikke mindst deres lang-både. Virkelig spændende. Desværre ingen fotos indefra fra museet, da der af respekt for de afdøde ikke må fotograferes.
Turen til Whakahoro
Fra National park village er der en rimelig nem 2 dages gåtur på 54km til Whakahoro, som er så lille den i min bog egentlig ikke burde kaldes en by. Men der er en Cafe, Blue duck. Formentlig fordi der er rigtig mange kajakker, som enten starter eller overnatter her. Selvfølgelig har den lukket tirsdag og onsdag, lige netop de dage mens vi var der. Så ingen frisk kaffe eller kage…
En lille note: der findes faktisk en ande art i New Zealand, som hedder Blue duck.
Havde en skøn oplevelse undervejs. Gik forbi en plastik beholder med STOCK skrevet på
Og hvad betyder STOCK så? Tjah, se nedenstående skønne klip. (NB: problemer med at sove, så tæl…)
Læg lige mærke til hundearbejdet. To af hundene blev sat ved en sidevej inden der blev åbnet. Så var der sikret den vej.
I stedet for kaffe og kage, snak, var der hygge ved madlavningsområdet med kortspil og så ikke mindst forsøg på at blæse i et stykke græs og få det til at lave en lyd. Det var der sjovt nok flere, der aldrig havde set eller prøvet før. Mistænker meget en eller to for at tro græs er noget man ryger 😉 Men der blev grinet igennem og børnene på pladsen (andre kano roere) gik med på legen. Så der var sjov og det lykkedes faktisk for alle at få en eller anden form for græs lyd frembragt.
Whanganui river
Altid går ikke lige, her i livet som man håber på eller planlægger efter. Men den franske gruppe af hikere, 3 stk, jeg havde aftalt at sejle med mødte heldigvis op til tiden.
Blev sat sammen med en mand lidt yngre end mig selv (39år), som ville sidde bagi. Han havde selvfølgelig aldrig prøvet andet end en lille tur på en sø med børnene. Det sætter tålmodigheden og temperamentet på prøve, når vi efter kun 25 m styrer håbløst ind i en sten. Eneste grund til vi ikke vælter, er fordi jeg stepper ud af kanoen og holder os oprejst.
Tænkte allerede på dette tidspunkt at en planlagt 8 timers sejlads den dag ville blive en rigtig rigtig rigtig våd og laaang dag….
Men vi tog nogle øvelser i de stille områder og lærte lidt om forskellen på at ro i samme side, hver sin side og så hvordan man kan bruge padlen som rorpind. Kom dog ikke helt på plads, for pointen med små bevægelser (som i bilen med rattet) og ikke padlen på tværs i panik fes ikke helt ind. Det er no go at bremse i vandstrøm faldende, fordi så løber vandet hurtigere end kanoen og overtager styringen af den.
Han måtte også erkende han ikke havde forstået noget på sikkerhedskurset han havde haft om morgen, fordi han ikke rigtig forstod engelsk. Så er det også svært! Også for mig at forklare ham noget.
Men konklusionen sidst på dagen var vel at vi havde sejlet 40 procent længere pga zig-zag. Men også at der blev færre og færre gange vi pludselig stod på tværs selv midt i et roligt område. Og at vi havde haft en tør (!!) og hyggelig dag sammen. Vi kendte jo hinanden på forhånd og formodede vi ville kunne fungere fint sammen i flere dage.
Er normalt rolig synes jeg, men må erkende jeg kom et par gange til at kommando råbe om hvad han skulle gøre. Når man midt i en halv kraftig foss, pludselig styrer mod venstre og fortsætter direkte ind mod klippevæggen for fuld speed – endda på trods af jeg af al kraft foran forsøger at styre modsat ved at padle for fuld kraft. Lykkedes mig med padlen at få drejet kanoen lidt på skrå ved at bruge klippevæggen, så vandet tog kanoen og fik os på rette kurs…
Da så jeg os godt nok i vandet, for det er ikke stedet man har lyst til at ligge på tværs af vandstrømmen! Men vi slap med nød og næppe.
Fremme efter første dag kl 18 30 og så skulle der tømmes kano bæres op på DOC campen som lå 50m højere oppe. Sætte telt op, lave mad, spise. Så var kl 20 og folk gik i seng. Afgang igen næste morgen kl 7.30 med en pakket kano.
Ovenstående er et par eksempler fra lejrpladser. De sidste med bad er fra en privat. Det var tiltrængt, for vandet i floden lugter mildest talt skidt. Det bærer alt med fra enge hvor der går dyr, døde dyr som er faldet i vand og alt muligt andet. Så ikke noget med at drikke det vand. En prøvede og selv efter filtering måtte han erkende smagen var for dårlig.
Alle camp grounds langs floden ligger meget højt oppe pga der meget ofte er høj vandstand i floden. På en privat camp ground længere nede fortalte bestyreren os ø, at der så sent som ugen før havde været 3m højere vandstand.
Derfor blev alle kanoer også tøjret i ca den højde med meget lang line. Så et eksempel den sidste aften, at en stor motorbåd lå klemt fast på tværs i en tør sidekanal et par meter højere oppe. Ejeren fortalte at de lige nu blot ventede på høj vandstand igen, så de kunne tippe den fri med den gravemaskine, som meget belejligt genetablerede vejene i området omkring fortøjningspladsen.
Sidste dag er en km mæssigt kort dag på kun 20km. Tilgengæld skal den times med højvande og skiftet til at kunne følge vandstrømmen udad.
Så et eksempel da jeg lagde til dagen før kl 13. Molen består af 4 etager. Nederste trin var dækket af vand da vi lagde til, så vi stod ud i ankel dybt vand. 10-15 min senere var der ikke vand længere på nederste trin og man kunne nu tydeligt se vandstrømmen udad.
Vejret er en meget uforudsigelig faktorer her. De lokale har et ordsprog der siger, at man gerne har alle fire årstiders vejr hver dag. Så slemt var det nu ikke, kun regn den halve formiddag og så en træls modvind. Ifølge vejrudsigten fra garmin fra, SØ, dog kun på 5-6m/s. Og med nogle rigtig stærke vindstød.
Så det blev en sidste dag med nogle trætte arme og mest fokus på at finde noget læ. Må erkende jeg havde fået det arrangeret, så at jeg sad bagerst denne dag. Er måske ikke søkyndig, men har noget mere erfaring i at læse strøm og vind end min romakker.
Fifty-fifty
Det strømfald alle lokale snakker om kaldes fifty-fifty. Forklaring udelades, gæt selv. Til gengæld er der en lille video nedenfor fundet på YouTube.
2 ud 6 kanoer væltede af dem, der overnattende på vores camp om aftenen. Der er stille vand efter et strømfald, så det er bare at få fødderne opad og forrest, holde fast i padlen og så vente indtil man kan svømme ind til land med kanoen og tømme den. Det kan dog være svært nok med en fuld læsset kano.
Og så skal man om aftenen vælge mellem at have sit tøj skyllet hvis muligt og nå at tørre det mest muligt eller leve med lugten resten af dagene.
Generelt endte alt med at lugte surt og klamt på denne tur. Vådt om morgenen, som pakkes i vandtætte plastposer og vandtætte tønder. Måske når teltet lige at tørre igen hvis man er tidligt fremme og solen skinner, ellers må man leve med det lugter surt.
Men ingen brokker sig over andre lugter dårligt, for vi lugter alle lige grimt af surt og sved efter mange dages brug.
