TA, et par specielle etaper.

Etape : Te Kuiti – National Park village

Dette afsnit omhandler Timbertrail og Tangariro Alpine Crossing samt lidt omkring julen.

Her er jeg lige nu

https://share.garmin.com/C5T49

To live is the rarest thing in the world.
Most people exist, that is all.
– Oscar Wilde

Højtider som jul og nytår.

Dette afsnit dækker ind over perioden jul og nytår. Jo normalt en højtid hjemme, men her er snakket mest gået på, om det er d. 24 om aftenen eller d. 25 om morgen det er jul 🙂

Savner overhovedet ikke julen, det må jeg erkende. Men savner samværet med familien, men alt det andet savner jeg ikke. Det får da en til at tænke over hvordan  fremtidige juleaftener skal foregå…

Timbertrail

Timbertrail er en kendt vandre og cykelsti igennem Pureora forrest Park. Det er en 80km lang sti, som på cykel almindeligvis gennemføres på 2 dage (ca 2x40km) af almindelige motionister. Ikke teknisk svær, men over en 950m stigning. Til fods kan de fleste vandrere gå den på 4-5 dage. Der er DOC camp steder til telt med passende mellemrum, så det er nemt at overnatte.

Tilsvarende er der så firmaer, der har specialiseret sig i cykeludlejning inkl transport af bagagen. Også ebikes udlejning. Så bliver det vist ikke nemmere. Så den tog vi, men det er noget dyrt. Til gengæld kørte jeg ruten sammen med 2 absolut ikke cyklister, som kom igennem uden at blive smadret.

Havde aldrig prøvet en ebike før, men sætter man den i eksempelvis emtb mode, så sad jeg med fornemmelsen af at være på shopping tur. Selvom de andre blev trætte, så lavede de jo stadig ikke så meget, at de kom til at svede. Selvom man var næsten stoppet op, så skulle man blot træde 2 omgange, så var man oppe i fart igen. Gad godt selv have den slags power i mine ben, men det er vist en drøm..

Min emtb på turen

Personligt har jeg det sådan med Timbertrail turen, at den kunne jeg godt gennemføre på èn dag, hvis jeg var rimelig i mtb form! En TA’er som kom over samtidig med os, havde sat sig for at gå over på 2 dage – hvilket han også gjorde. Prisen var desværre hans fødder var smadrede mange dage bagefter.

Ebikes or not. Man skal sidde ned mens man pedalerer…. Så vi alle 3 rimelig trætte og ømme i bagen = underbukserne laver slid mærker på ballerne. Sjovt at høre hvordan to ikke cykel vante kunne pive – ikke et sted de normalt bliver ømme (tror jeg :-D).

143m lang.

Længste hængebro på turen er forresten hele 143m lang, den 3. længste I New Zealand.

Lidt mere om Timbertrail: https://www.thetimbertrail.nz/

Julen

Julen blev fejret på en campingplads sammen med flere TA hikere. Egentlig ikke noget specielt højtideligt, men foregik samlet med en frokost. Tror de fleste havde købt noget en anelse mere lækkert en normalt. Derudover havde vi en hyggelig aften med lidt musik, hvor alle på skift valgte en sang (ny som gammel og diverse, stil genre). Super hyggeligt. Valgte bla en gammel Creedence Clesewater Revival : Who will stop the rain. Synes den var meget passende, så, kunne folk nynne den når det regnede næste gang…

Forberedelse til kano tur

En del af turen er en 5 dages kanotur ned af Wanganui river. Den har jeg set frem til som et af, højdepunkterne. Den skal, efter sigende være meget smuk og spændende.

Som en del af turen kommer man forbi Kano udlejningen vwd Taumarunui. Der får man en en times sikkerhedsbriefing og pakker en tønde med den mad man forinden har købt til de 5 dage.

Der er en del såkaldte Rapids (strømfald) undervejs, så man får at vide hvordan man kommer igennem dem – uden at vælte altså. Det må vi så se om vi kan huske til den tid…

Der sad mange familier og unge i rummet, som skulle afsted nu. Og der var godt nok en del sommerfugle i maverne på nogle af dem…

Så er maden klar til kano tur. Man har en tønde til mad, så, der er til mange kanoer med forskellige start dage her på billedet.

Floden er lidt speciel på den måde, at vandstanden og dermed vandhastigheden er meget afhængig af hvordan det regner i området. Regner det meget, kan vandstanden stige med op til 1meter hver halve time! Så er det med at komme af ved næste telt stop og få kanoen med op.

Generelt fik vi at vide, at man altid skal huske at tøjre kanoen med en slap lang line, så der er plads til den kan flyde opad – just in case….

Instruktøren kom med et skræk eksempel, som skete for meget nylig. 5 kanoer, som om morgenen der kun lige knapt stak bagenden op, fordi vandstanden var steget og de var bundet med en stram line. De pågældende roere måtte så vente 3 dage på teltpladsen, indtil vandstanden var faldet igen… Av for den – det har jeg ikke mad med til!

Generelt har floden været meget lukket i december pga den megen regn. For høj vandstand og dermed høj strøm river alt muligt farligt med i floden og gør det farligt at sejle i den. Det har så til gengæld skabt en stor kø af hikere, som har ventet på en kano. Men nu lysner det, selvom der er nogen der venter 1-2 uger på at komme til. Så vandrer de andre dele imens.

Tangariro Alpine Crossing

Dette var en meget flot tur, men også en tur hvor jeg bagefter har været temmelig træt af en beslutning jeg tog tidligere. Det vil jeg komme tilbake til senere.

Området omkring Mount Tongariro er reelt en stadig aktiv vulkan. Så sent som i 2012 var der et udbrud. Ikke et stort et af slagsen, men et hvor der pludselig blev skudt kæmpe sten ud, som bla. ødelagde en hytte længere nede af bjerget. Den info tavle var selvfølgelig placeret på toppen, så er det jo ligesom for sent at sige man ikke vil op 🙂

Info tavle om udbrud

Alpine Crossing stien er en fin 20km rute, som fører en op over toppen i 1886 højdemeter. Lyder hårdt og der blev da også pustet noget rundt omkring. Men reelt set med det antal af menesker og de forskellige aldre og størrelser, som kom op og over, så er den ikke så svær som den lyder.

Bjerget er en turist magnet, efter sigende kom der op til 3000 i højsæsonen før Corona – per dag!

Vi blev kørt med en shuttle bus op til starten i 1100hm, samme højde som vi sov i på campingpladsen. Derefter gik det med masser af trapper og klippe sten opad. Nedturen på den anden side foregår meget på trapper og en fin sti. Man har med det antal mennesker været nødt til at bygge noget som kan holde til de mange fødder…

Det sværeste stykke var lige omkring toppen ved det som kaldes Red Crater. Der var der masser af løst grus/slagger eller lign. Specielt nedad var der piv glat, fik da testet mine nye sko. Flere folk kørte på bagen nedad fik jeg af vide af mine to medrejsende, Tyson og Iona. De var noget bagefter mig.

Og så tilbage, hvad jeg er noget ked/træt af…

Alle andre TA, hikere gik fra modsatte side af end os og selvfølgelig med fuld oppakning på en 30 km rute. Den fortryder jeg voldsomt at jeg ikke gik, for er helt sikker på at jeg nok skulle være kommet over – omend selvfølgelig meget træt som de fleste andre.

Men nu valgte vi noget andet fordi det var nemmere mht lift, da vi forsøgte at undgå landevejen. Sket er sket, men det ærger mig nu bare lidt alligevel.

Gollum’s pool

For at få tiden til at gå indtil vi skulle med kanoen (havde var 2 fridage), så endte jeg med at bruge den ene med at gå til Gollum’s pool. Vi er jo trods alt i New Zealand, landet hvor Ringenes herre blev optaget.

Hvis du er i tvivl om hvad Gollum’s pool er eller blot ikke kan huske det, så kan du jo se dette klip:

Ringenes herre, Gollum’s pool

Nye sko – for anden gang…

Nævnte længere oppe noget om nye sko. Ja, har købt sko igen, da der kom hul i tåboksen ifm jeg gik ned af den mudrede skråning på Pirongia. Æv!!

Tilgengæld må jeg sige, jeg har fået et par som virker til at være mere long distance sko med væsentlig mere grip i sålen. Så i sidste ende tror jeg faktisk det er en god ting, på trods af endnu en udskrivning….

About the author

Læs videre
Etape : Whanganui river Te Awa o Whanganui (Whanganui river),…