NZ, Nordøen igen og hjemad

Så lykkedes det at komme til Nordøen igen, og rejsen gik nu for sidste gang opad mod Auckland. Havde dog masser af tid, så fik lige et par interessante stop undervejs.

Kunsten ved at være lykkelig er at gøre sine glæder enkle.

Peter Plys

Here I were

Car planning

https://trips.wikicamps.co/nz/77303/6ECA7446-0A1B-4C01-A0CE-D1549A59E34E

Shortcut Garmin share map

https://share.garmin.com/C5T49

Sidste etape hjemad

Til Wellington med færgen

Turen med færgen fra Picton til Wellington viste sig fra sin bedste side.

Først og fremmest fordi jeg kom med færgen. At det så var lastbil færgen fra kl 2 om natten jeg kom med kl 7.30 om morgen var jo ligegyldigt. Min færge var på det tidspunkt forsinket 5-6 timer. Ikke godt at vide hvornår den rent faktisk kom afsted.

Mødte 2 piger ved færgen, som havde holdt der i 3 dage (!!) og ventet på en plads. De skulle også til Auckland og aflevere deres bil, som de havde solgt til en der. Og så videre til Asien på deres tur. De var også så heldige at komme med ind på lastbil færgen, så de var forståelig nok glade.

Queen Charlotte Sound

Turen ud igennem Queen Charlotte sound (fjorden) viste sig også fra sin bedste og kønneste side denne morgen. Vindstille med morgendis og opadgående sol. Kunne ikke tage afsked med sydøen på en flottere måde.

Ringenes herre, besøg i Hobbiton

Hobbiten Michael

Har du set filmene om Ringenes herre eller måske læst den? Jeg har i et tidligere indlæg skrevet lidt om et film spot og der findes på Nordøen et rigtigt turist sted fra filmen, nemlig hvor Hobbiton er bygget. Nu havde jeg masser af tid, så bookede lige en billet til en rundvisning.

Det er et rigtigt rigtigt turistet sted. Men også et sted Kiwi’erne er meget stolte af, bla fordi det er valgt pga naturen. Man bliver fragtet fra p-pladsen ud til Hobbiton og vist rundt af en guide. I vores tilfælde en ung franskmand, som havde et sommerferie job som guide. Alt foregår meget tidsbestemt, da der kommer nye hold hele tiden.

Jeg valgte morgenholdet, dvs første hold om morgenen. Så var der ingen andre i parken og man kunne få taget billeder uden der var en masse mennesker på. Ikke en helt dum ide kunne jeg se bagefter, for når jeg kiggede bagud hvor vi netop havde været, vrimlede det med mennesker. Selv nærbilleder hvor vores hold var, var svært at få taget uden en masse fremmede mennesker på. Men så’en er det, når der kommer så mange mennesker.

Bridal veil falls ved Raglan

Havde nogle dage i overskud inden jeg skulle aflevere bilen i Auckland, så tog en tur omkring den hyggelige by Raglan igen. Der vil jeg nu ikke skrive så meget om, mere at, jeg nu denne gang havde muligheden for at komme ud og se et vandfald, som skulle være meget specielt. Og det må jeg indrømme det var.

Det ligger placeret således at man kan se vandfaldet fra stort set alle vinkler. Og så samtidigt få lidt motion ved at skulle gå ned (og op igen) af en masse trapper. Der var godt nok mange som stod stille på vej op, selvom man ikke kunne se vandfaldet ….

Bridal veil falls

Bridal veil falls

Auckland igen igen

Back in Auckland again…. Kort fortalt fik jeg afleveret bilen til de 2 malaysiske piger, gået lidt rundt omkring og oplevet noget i byen. Og var så heldig, at en af de piger jeg startede med og mødte allerede første aften også var i byen. Så vi fik spist aftensmad sammen og gået på war museet, før hun hastede afsted og skulle med sin flyver hjemad.

Men mest af alt havde jeg det lidt som om jeg mest af alt blot ventede på flyveren og de 35 timers hjemflyvning.

In Auckland

Fik købt et public transport kort, så jeg kunne tage tog og bus ud til lufthavnen. Og derfra fulgte vi ca tidsplanen.

Var vist 30min forsinket i Frankfurt, men det skyldtes vist vi måte lette og starte med at flyve lidt i den forkerte retning pga meget fly trafik omkring Changi airport.

Så omtrent 34 timer efter jeg gik fra hotellet i Auckland, blev jeg hentet af forældrene i Billund – tusind tak for det!

Og så kørte vi hjem til mit hus, hvor også ungerne kom og spiste frokost. Skøn hjemkomst.

Vil slutte min tur af med et lille rim jeg ikke selv har skrevet, som passer mig godt på min tur:

When you can´t shine,
You can always rime,
And then share it online.

Skrevet af Anna Emilie Møller, Danmark største løbetalent, som er langtidsskadet pga først den ene og så den anden skade…

About the author