Etape : Raglan og videre over Mt. Pirongia
Pause fra vandringen, kajak dage og derefter videre over Mt. Pirongia.
Misery is what happiness rests upon. Happiness is what misery lurks beneath.
Tao Te Ching, part of chapter 58
Ja, disse ord er meget passende at huske, når der er lidt frustration over en skade og de tanker, der så naturligt kommer om hvad skal jeg resten af turen.
Shortcut Garmin share map (here I am)
https://mineture.dk/inreach-turlog-view/
Siden sidst
Som de vise ord sagde i sidste indlæg, skaber ændringer ny tænkning. Og dermed nye muligheder.
Og selvom jeg skrev jeg ville fortsætte fredag, så måtte jeg bare om morgenen sande, at de 3km til bussen bare ikke føltes godt. Så ingen grund til at kaste sig ud i den hidtil hårdeste sektion. Men hva så…?
Raglan
Hamilton er en for kedelig og dyr by, så fandt en lille en lille turist og surfer by ikke så langt derfra, Raglan. Byen er vist mest kendt for bugten, som skulle være et rigtigt godt surf sted. Der er i hvert fald fine bølger og stemningen i byen emmer af surfer stemning og stil.
Hvis man kommer på det rette tidspunkt i Raglan, kan man være heldig at se rokker og spækhuggere i bugten hvor der surfes. Og endda inde i fjorden, hvor der er også er kajak mulighed.
https://www.raglanchronicle.co.nz/community/2018/02/stingray-surprised-local-man-swimming-harbour/
Kajak
Raglan er et super sted at sejle i kajak. Det var årsagen til jeg tog derud. At det så også var halv pris ift. Hamilton at bo der, det var så en ekstra gevinst.
Campingplads
Fordelen ved at bo på en campingplads flere dage i træk, er at man kommer i snak. I NZ er der rigtig mange unge (maks, 31), som har et work and visit visa, så de kan arbejde undervejs og tjene til turen og opholdet. Så derfor er de mange, der bor samme sted flere dage. Det gør at, man, kommer i snak med rigtig mange.
Mødte et skønt dansk par fra Aarhus, først i tyverne, som var afsted sammen. De havde købt en lille gammel yndig campervan.
Der er i NZ Facebook sider, hvor der sælges/købes campervans i alle størrelser og årgange. Mankan, sige man satser lidt på man får en, der er god nok. Og at man kan få den solgt til en ok pris og inden man forlader New Zealand.
Men så er det også billigere end at leje. Tror de havde betalt 10.000 NZD, dvs ca 45000 kr. Og så skal man lige huske sikre man får en der er ‘ny synet’ og self contained (med et lille das), så man kan campere alle de steder campers er tilladt.
Rigtig mange køber/sælger på denne måde. Og kunne selv også selv godt finde på at gøre det, når jeg engang skal rundt i mange måneder i en campervan…. Pensionsalderen kalder 🙂
En anden jeg mødte på campingpladsen var en skotsk pige, som jeg fik snakket med de sidste 2 dage inden jeg tog afsted. Hun var også TA hiker. Vi blev enige om at tage bussen retur mod Hamilton sammen og følges ud til basecamp ved bjerget Pirongia. Det blev til en hyggelig snakke dag. Skotsk dialekt er bare skønt at lytte til, nogen gange er det dog lidt nødvendigt lige at få forklaret hvad der blev sagt 🙂 Men det er det bestemt også på New, Zealansk, det lyder ofte slet ikke som engelsk…
Tramping tracks
Mange af stierne der vandres på er Tramping Track. En amerikansk TA sagde det det i USA kaldtes off track på deres long distance hiking trails. I New Zealand beskrives det som :
What to expect on a tramping track: The track is mostly unformed with steep, rough or muddy sections Suitable for people with good fitness. Moderate to high-level backcountry skills and experience, including navigation and survival skills required. The track has markers, poles or rock cairns. Expect unbridged stream and river crossings. Tramping/hiking boots required.
På denne årstid er det ensbetydende med masser af mudder. Dybt mudder!
Videre med Pirongia
Fra basecamp ved bjerget Pirongia og henover er der kun en lille tur på 15-16km. Det er det hidtil højeste bjerg på 950hm. Men hvor svært kan det være… Ja, det tog så 8.5 meget intensive timer. I regn hele dagen og med masser af mudder. Tramping track stort set hele vejen, undtagen tilsidst hvor det var sat lidt trapper op. De var velkommen på det tidspunkt.
Ovee bjerget havde jeg booket en trail engel, som kom og hentede mig efter 2km vandring. Hun var ikke hjemme om aftenen. Hendes datter var ved sin far, så hun havde en ‘girls night’. Så havde huset for mig selv, fortæller alt om hvordan mentaliteten er i NZ….
Kom dog tilbage efter 1.5 time med flere hikere, som også havde været over. Dem havde jeg mødt dagen før på basecampen. Så var vi 4 der havde huset for os selv…
Alle var temmelig trætte, så de foreslog at vi spurgte hende om hun til køre os til næste by, Waitomo. Selvfølgelig for $$. Så skrev til hende, hun sagde ja og prise the per person. Og så havde vi en nem dag. Fint, for var øm overalt, også i arme og ryggen af at holde fast i træer på vejen op og ikke mindst på deb ekstremt stejle og glatte nedstigning. Endnu en nedstigning med hjertet oppe i halsen det meste af tiden. Godt min mor ikke så hvor stejlt og smattet det var… 😉
Waitomo caves
Næste by var Waitomo Caves, som er kendt for deres Glow worms (lys/gløde larver, ved ikke hvordan det oversættes). De findes kun i NZ og Australien. Og det er endda to forskellige arter iflg vores guide i grotten. De gløder når de er sultne og tiltrækker derfor insekter. Insekterne kommer ind i grotten fra den vandstrøm, som løber igennem grotten/grotterne. På et tidspunkt bliver larverne til fluer. Så, lever de 2-3 dage, formerer sig og dør så. Og larverne spiser deres egne, som er blevet til fluer. Så næringen genbruges til næste generation.
Nedenfor er par enkelte dårlige telefon billeder. Søg på internettet efter ‘Waitomo Glow worms’ og der er masser af prof billedere
Efter rundvisningwn fik vi Kawakawa te. Kawakawa laves ud af bladene og er traditionel Mauri medicin. Skulle kunne løfte humøret hvis man er deprimeret, forbedre hukommelsen (måske man skulle prøve) og har en let euforiserende virkning. Smagte mest som grøn te og smagte faktisk ret godt. Måske pga den euforiserende virkning 🙂
Lidt wiki info
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Piper_excelsum#
Tui
Var så heldig at få et par gode billeder af Tui’en. Har indtil nu kun været fornøjet med at høre dens skønne og smukke sang. Men har ikke kunne se den. Men på camping pladsen er der Harakeke, en smuk plante med flotte blomster. Og Tui’en flyver rundt imellem dem og suger nektaren. NB, læg mærke til dens hvide pose midt på halsen. Spøjs…
