Egentlig skulle dette have været en status post for halvvejs. Men tingene har taget en drejning siden jeg startede på skrivet.
Jeg har besluttet at stoppe med vandreturen, for mit problem i lysken/hoftebøjeren er kommer tilbage og tiltager. Så vil ikke starte Richmond Ranges bjerg etapen med det problem! Og vil heller ikke risikere er års genoptræning igen, det har jeg prøvet en gang for mange…
I noticed my mind is quieter when walking alone. There is a piece of being alone and thoughts seems to slow down.
The silence allows me to find the answers that are already within.
By Unknown
To Garmin share map (here I am)
https://share.garmin.com/C5T49
Stoppet TA officielt.
Det er altid sundt at lave en halvvejs status på hvordan det er gået, læringer og ændringer undervejs.
Er lige nu i Havelock efter at have vandret Queen Charlotte Track (vil komme i en senere post) og har besluttet at nu stopper jeg med at vandre Te Araroa. Kroppen og sindet er done. Synes det stresser mig mere end det modsatte og har lyske/hoftebøjer smerte, som endda et tiltagende.
Besluttede efter kano turen på Wanganui river at gå direkte til Wellington og dernæst Syd øen, mest af alt for at prioritere tiden til Syd øen. Syd øen er der den virkelig vilde natur oplevelse ligger. Havde dog allerede på dette tidspunkt ondt i lysken / hoftebøjeren. Selv på kano turen.
Sydøen kommer jeg så ikke til at opleve som jeg oprindeligt havde håbet og forventet. Noget af en bet, men har taget en rationel beslutning om at stoppe for ikke at komme til at ødelægge resten af året. Skaden sidder nemlig lige et sted, som benyttes til stort set alt. Dvs når man sidder, også i kajakken. På cyklen. På stolen på arbejdet. Selv når jeg ligger på ryggen med bøjede ben gør det ondt.
Så har langt om længe fået overbevist mig selv om, at for at få mest muligt ud af resten af ferien, så skal der ske ændringer. Og har det underligt nok helt ok med beslutningen.
Men hvad så – det føles som et åbent spørgsmål lige nu. For hvad skal jeg nu?? Føler mig en anelse rådvild må jeg indrømme, selvom der er mange ideer.
Mere om det i næste post …
Halvvejs tanker og status.
Om at være på tur
Hvordan er det at være væk hjemmefra i så lang tid? Godt lige at fundere over.
Savner ikke huset eller omgivelserne. Larmen og støjen fra mine naboer savner jeg bestemt ikke, selvom jeg også må indrømme der kan være masser af uro her.
TA hikere har en eller anden sær tendens til at klumpe teltene sammen. Nogen gange fordi man ved at få 3 telte på en normal teltplads på en camping kan nøjes med 1/3 af pladsprisen.
Andre gange fordi der på campingpladser er specielle (små) områder for TA hikere. Og det betyder tit, at man omtrent deler pløkker. Kan blot konstatere, at der dels er mange der snorker og dels er rigtig mange af de moderne luftmadrasser, der er yderst støjende! Utroligt dårligt ingeniør design, at man ikke laver noget der ikke larmer når folk bevæger sig. Men selvfølgelig, det er let og fylder ikke noget…
Arbejde
Savner heller ikke at gå på arbejde for den sags skyld. Ikke fordi mit arbejde er uinteressant eller jeg ikke kan li det. Kan blot konstatere, at jeg pt har rigeligt, som opfylder mit behov for at blive stimuleret/ udfordret i det daglige.
Måske fordi hjernen ved jeg ikke er arbejdsløs, men blot har udvidet ferie. Ville formentlig have det anderledes hvis jeg var hjemme og havde været arbejdsløs i 2-3 måneder.
Landevejsvandring
Startede med den intention, at jeg skulle gå hele vejen. Den opfattelse kan jeg konstatere har ændrede sig undervejs.
Hovedformålet har hele tiden været, at rejsen skulle være en oplevelse og succesen ikke skulle stå eller falde med om jeg kunne gå de 3000 km.
Så da jeg fik den første tåskade, havde jeg accepteret jeg sprang et stykke over. Men mentalt heller ikke mere. Da jeg så fik lyske problemet på landevejen efter Auckland ændrede jeg mentalt tankegangen til at nu var det primære de spændende områder. Landevej stadig ok, men også ok at skippe.
Nu er jeg så stopper med TA….
Bedste oplevelse
Den er egentlig nem, alle de fantastiske og dejlige mennesker jeg har mødt undervejs. Nogen har jeg bibeholdt kontakten med og andre er man bare glade for at gense hvis man render ind i dem igen.
Men der har også været en del underlige sære og utiltalende mennekser. Sjovt nok de fleste amerikanere….. Men det kan jo sagtens være mig, der er sær og ikke rigtig kan med en speciel type af mennesker!
Værste oplevelse
Værste oplevelse er egentlig nem, selvom nogle af de mudrede stejle og glatte nedstigninger på vejen til Dome Café, snerper derhen ad.
På vej ned af øst kysten på en meget øde strækning, hører jeg pludselig 2 hunde gø. De gør på sådan en anderledes måde, så jeg straks registrerer det. De er på en gård 300m væk fra vejen. Men da de kommer stormende ned af grusvejen ved jeg straks, at det er en rigtig skidt situation…
Da de kommer ned til landevejen stormer de straks hen imod mig. Fik dem dog stoppet med vandrestavene. Stod så der og pegede på hver sin hund, mens de står og gør og snerrer… Måske stavene gjorde dem mere arrige, men jeg ville heller ikke have dem tættere på, for de lød ikke som om de ville klappes!
Forsøgte med at sænke stavene og gå stille og roligt baglæns væk fra dem, men det fik dem kun til at fare frem imod mig. Igen fik jeg dem holdt på afstande med stavene.
På dette tidspunkt var jeg faktisk begyndt at være noget utryg, for jeg vidste ikke rigtigt hvordan jeg skulle komme ud af situationen! Den var lidt fastlåst, selvom jeg stadig træk mig baglæns.
Nu kan jeg så se der kommer en bil kørende, vel den første jeg har set i en times tid! Håb…..
Bilen stopper foran hundene og mig og ud farer en mand. Han bukker sig ned og samler nogle store sten op og kaster dem på hundene, som pludselig lyder noget anderledes. Den behandling forstår de, for det gør ondt på dem kan jeg høre.
Og jeg…. Ja, jeg vendte mig om og gik meget stærkt væk derfra. Skulle væk mens hundene er optaget af ham. Gætter på han enten er ejeren eller en som bor i nærheden og kender til hundene. Var han det sidste er jeg ked af jeg aldrig fik sagt tak!
Sko
Sko har søreme været en dyr fornøjelse, skal jeg love for. Nye sko indkøbt ikke så lang tid inden afrejse, 2 par sko undervejs indtil videre. Og oveni det, er de sandaler jeg købte i Kerikeri netop gået i stykker på Wanganui river turen. De har endda ikke været brugt til andet end camp sko. Men gik i stykker, da jeg gik op af en stejl skråning fra kanoen.
Telt
Fungerer egentlig ok, det er kun i meget kraftig regn jeg har set der er en anelse utæthed i hjørnesyningerne i bunden. Små ting, som nok lige kunne fikses med lidt silikone.
Men generelt bryder jeg mig ikke om teltet, da man sætter inderteltet op først og dernæst yderteltet. Så man kan næsten ikke undgå alt bliver vådt indeni hvis det regner.
Eneste måde er at lave en opsætning med yderteltet først, men det kræver vist megen øvelse, for det er ikke designet til det.
Men det er nu engang princippet i de amerikanske telte. I de nordiske som mine Hilleberg sættes stængerne i yderteltet og det hele sættes op på en gang. Det er mere min smag. Tilgengæld kræver det luft hvis ekstra udstyr hvis man kun ønsket inderteltet op.
På trods af en kamp dagligt for at tørre teltet, så lugter inderteltet surt når det er vådt. Skyldes at det er utroligt svært at holde tørt. Ofte pakkes teltet ned små vådt, også selvom der kæmpes om morgenen for at tørre det. Teltet er enten vådt pga regn eller fordi græs/underlag er så vådt, at teltet kondenserer på indersiden af oversejlet. Så kan det ofte nå at tørre om eftermiddagen, men det er nu engang endt med at lugte surt i våd tilstand.
Rygsæk
Købte ny lettere rygsæk til denne tur, men ved ikke rigtig om jeg er glad for den. Sidder ikke rigtigt godt. Hoftebæltet glider op, så jeg må trække det sammen igen og igen. Og lommerne på hoftebæltet er for små, de kan ikke rigtigt bruges til noget.
Men nu er det nu engang den jeg har, så har klare mig med den. Tror den skulle være købt med et mindre hoftebælte (kortere), for jeg har det spændt helt ind. Men ikke en option i butikken.
Bedste øl
Ja, det overrasker måske, men har faktisk en yndlings øl. En australsk Ginger beer, som er lige tilpas i smagen uden at være sød som en sodavand. Fåes også med en lime og en bær smag. De er dog ikke helt lige mig….
Og det bedste er at den er alkohol fri.
