Etape: Ngunguru River – Auckland
Et stykke med virkelig store kontraster. Lige fra nem strand og til meget hårde trail stykker med stejle bakker (næsten lodrette) smurt ind i mudder.
Life is like a game of cards.
The hand that is dealt you represents determinism.
The way you play it is free will.
Uanset om man planlægger en rute på forhånd, så er der intet i denne verden, der er statisk eller man er herre over.
Specielle østkyst ting
Kyst vandring er skønt, men kræver en del planlægning for at undgå højvande eller få en taxa båd over større fjorde.
Der er meget stor forskel på høj og lavvande. Nogen dage planlægger man efter i starten af ruten at kunne krydse en flod, for derefter senere på dagen af blive bremset af højvandet ved en anden fjord. Det giver en vis bundethed i dags etapperne og planlægningen. Det gør også, at der klumper mange sammen, fordi alle skal følge den samme schedule.
Water crossing
Hvis tidevands tabellen siger lavvande kl 6 om morgen og man skal gå en time,inden man kommer dertil. Ja, så må man op kl 4, pakke og spise lidt snacks. På med pandelamperne og så afsted ved 5 tiden…
Krydser gerne floderne i bare tæer for at undgå at mangle en sko bagefter. Vi har allerede de første historier om nogen, hvor den ene sko blev siddende i dyndet. Og så håber man ellers på man ikke skærer sig på muslingeskallerne…
Plejer gerne selv at strippe ned til det mest nødvendige, dvs underbukser plus kort merino trøje. Så er der tørt tøj til bagefter, så man kan komme videre uden at fryse.
Vi var heldige her, vi slap med kun op til undertrøjet. 2 dage forinden gik det til midt på brystet. (da havde det regnet dagen forinden).
Efter Nikau bay camp
I Nikau Bay camp fik vi at vide at Mauri ejeren af det land vi skulle gå igennem netop var død. Så vi kunne ikke gå igennem aht familien og deres traditioner. Så ny rute og en flod krydsning mindre.
Det betød mange flere km og lang omvej. Heldigvis ville Nikau give os et lille lift mod betaling, så 8 mand plus oppakning blev klemt ind i jeepen.
Desværre betød det også, at de næste dage ville være lidt låste mht distance og overnatningssteder. Så et par lette dage inden Bream Head track lige inden Ruakaka.
Lidt mere om Nikau Bay Camp:
https://tutukakacamping.co.nz/
Udvalgte tracks
Bream bay track
Bream head track er kun ca 11km, men det tog en godt brugt Michael 4.5 time at komme igennem. Aftenen forinden havde det været tordenvejr med masser af regn. Så masser af mudder samt en op og ned rute. Glat mudder er og bliver ikke min hjemmebane!
Og som afslutning på denne faktisk smukke op/ned tur igennem skoven, får man lige 380 m nedad på trapper. Måtte undevejs nedad stoppe op fordi mine stakkels ben (som jeg egentlig syntes er ok trænede) begyndte at ryste under mig og jeg ikke kunne styre dem…
Og så er det sku deprimerende de 2 unger piger kommer løbende nedad trapperne forbi en 🙂
https://maps.app.goo.gl/tEbtzmoxadfbTCnV7
Mt Tamahunga Walkway and Govan Wilson to Dome Cafe
Govan Wilson to Dome er beskrevet som 15km og 1100 hm (!!) med en estimeret gåtid på 6-7 timer i tørvejr. Det er absolut ikke tørvejr her i New Zealand . Faktisk er i år det år mest mest regn i foråret i mands minde.
Husker mest ruten som turen hidtil hårdeste. Startede kl 6 og så ellers 11 timers aktivitet for blot 21km! Man skal passe på når man kigger på uret og ser der blot er eks 3 km tilbage. Ja tak, så er man done om 1.5 time.
Med fare for at gentage mig selv, så er det blot en track med op / ned hele dagen, masser af mudder. Så meget at jeg jeg undervejs frygtede lidt for et brækket ben/arm når man kravler op eller ned af en stejl skråning – smurt ind i mudder og med en stejl skrænt lige ved siden af hvis det skulle gå galt. Positive var vel man ville np at ramme et træ i skoven inden man røg alt for langt ned….
Er klart mest glad for at kravle opad i mudder, nedad virker det mest som om man blot venter på det går galt.
Samtlige der gik igennem til Dome Café den dag, vel en 20 stykker, var smurt ind i mudder efter små ups’ere. Inkl undertegnede.
Dome Café er en lukket Café, tror den er lukket under Corona krisen. Men det var så heldigt at der var låst op til caféen, så, man, kunne sove på gulvet eller i haven. Og vand i vandhanen, så tøj og ikke mindst sko plus sokker kunne vaskes grundigt for mudder.
Nye lyde
En af de ting jeg har lagt mærke til, er de mange nye lyde. Har da set både ænder, gråspurve og solsorte, men ellers er lydbilledet helt anderledes. Faktisk får det vores egen danske natur til at blegne lidt.
Puhoi city
Er lige nødt til at nævne Puhoi. Skøn lille bitte by, som ligger out in nowhere and bare har den skønneste charme. Vi ankom selvfølgelig også en lørdag, så der var lidt liv i byen. Levende musik på pubben. Så det var aftalt allerede på Dome Café at der skulle vi mødes.
Nogen havde fokus på øllene, andre nok mest på maden. Fed burger, den var tiltrængt!
Lidt om Puhoi: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Puhoi,_New_Zealand
Dagen efter var det muligt at tage den første strækning i kajak. Så fedt at være tilbage i kajakken, selvom det kun var i 1.5 time. Havde næsten helt glemt hvor meget jeg elsker det… Glæder mig allerede til den uge tur der er mulighed for senere. Fik lige et enkelt billede af en anden hiker.
Auckland
Åh ja, så kom man retur til bylivet og larmen for at sige det som det er! Og kontrasten er så meget større fordi vi kommer fra en måned stort set uden larm og uro til at dumpe ned i Auckland downtown.
Et område hvor der i dagtimerne er business travlhed og om natten backpacker/bare fest (skrevet onsdag nat….). 3 overnatninger / to dage her tror jeg bliver nok…
Auckland betyder også at lige knapt 600 km er rundet nu. Fedt nok, så er vi kommet i gang!
Tiden i Auckland skal bruges dels til grej indkøb, dels til at se lidt af byen. Har fået bukket mine vandrestave lidt i en fald i mudderet, så, dem tør jeg ikke fortsætte med. Og så har jeg tabt mine solbriller, som er uundværlige her. Tror jeg tabte dem ifm jeg tog rygsækken af et sted. Men 2 dyre udskrivninger igen!!
Og så var det tid til personlig pleje! Håret var blevet lidt langt; i hvert fald i siderne og skægget skulle lige trimmes så jeg ikke lignede en hulemand for meget.
Og så skulle der selvfølgelig noget rigtig mad indenbords inden den skulle stå på couscous igen igen.
