Fra Nelson til Christchurch går turen med Intercity bus via retur til Picton og dernæst med en ny Intercity bus mod Christchurch. På vejen passerer man en naturperle af byen Kaikōura.
Ukrudt er også blomster, når man først lærer dem at kende.
Peter Plys, A. A. Milne
Link to maps share (here I am)
https://share.garmin.com/C5T49
Kaikōura
Turen mod Christchurch går lige igennem en perle af en by, Kaikōura. Den ligger lige midt i et rigtigt naturområde, hvilket gør det naturligvis også myldrer med turister. Alt lige fra campere til backpackere og TA hikere. Dette er et af de steder alle Backpackers gerne vil kunne sige de har været.
Kaikōura er en bette by med kun ca 2300 permanente beboere. Vejen igennem er stort set kun belagt med Motels, backpacker hostels, camping og masser af spise steder. Og så selvfølgelig butikker, som sælger de obligatoriske turistture alle kommer for. Inkl. undertegnede….
Udover at kysten er barsk og rå, så er den også flot. Og så er der new zealandske Kekeno sæler (pels sæler) liggende direkte på kysten, masser af delfiner, albatrosser og potentielt mulighed for at se hvaler.
Kajak tur
Skulle som skrevet også afsted på ‘dyre kigge tur’, og hvad ellers end i kajakken. Turen gik ud til et område, hvor sælerne ligger og feder den. I bogstaveligte forstand. Sælerne her er unge han sæler, som kommer hertil for at få vægt nok til at kunne udfordre nogle af de ældre sæler.
De bliver op til 2.5m lange og får en vægt mellem 90-150kg. Så stadig noget mindre end søløverne, selvom de på mange måder minder om dem. En synbar forskel et vist den pegende/mere spidse snude på den new zealandske pelssæl.
De jager næsten kun om natten. Og kan dykke meget dybt. Der er sporet sæler på vest kysten, som af og til har dykket ned til 240m. Og de kan blive under vandet op til 10 min. Må erkende begge dele faktisk overrasker mig, at de er i stand til.
Kajak turen bød også på lidt uventede oplevelser. Først, vejret var perfekt. Vindstille, solskin og varmt. Så havet var roligt, men da vi kom lidt derudaf, så kunne vi mærke hvordan bølger fra Syd Pacific ocean kan være. På trods af helt stille vejr, kunne vi se ind i bølger, som pludselig var meter høje. Ligesom at se ind i en mur. Og bagefter surfe nedad dem.
Ikke vildt på nogen måde, men gav en lille fornemmelse af hvilke natur krafter der er i spil. Og hvad det er sejlerne, som krydser de store oceaner, snakker om….
Hvalsigtseing
Kaikōura er et af de få steder i verden, hvor kaskelothvaler kan ses året rundt og tæt på kysten. De samles her, fordi den 3 km dybe Kaikōura Canyon løber helt op mod kysten og skaber et sjældent system af havstrømme, der opretholder en utrolig rig marin fødekæde. Bla skulle verdens største blæksprutte leve her.
Om vinteren er området træk område for mange slags hvaler. Så kommer man på den årstid er der chance for at se mange andre arter.
Vi var dog så heldige at træffe hvalen på et område hvor der kun et 250m dybt, dvs inden kløften. Det var selv guiderne på båden overrasket over. Men det betød at den ikke dykkede så langt ned, så vi så den et gange. Awesome, som de siger her 🙂
Derudover er det mange delfiner i området. Vi var så heldige på turen at se tre forskellige arter af delfiner, Hector -, Dosky – og Common delfin. Common dolphin eller Almindelig delfin er vistnok også den vi kan se i Danmark.
Christchurch
Christchurch er en smuk by. Og en storby. Mine højdepunkter fra byen som jeg vil huske er Botanisk have, som var vidunderlige smuk, varieret og stor. Og har både et kæmpe Kauri træ og Gummi træ.
Kauri træet var jeg imponeret af at se, for nu har jeg rendt hele vejen ned gennem Nordøen og vasket sko når jeg forlod en skov for ikke at sprede Kauri sygdom, Kauri dieback disease. En sygdom som gør at Kauri træerne er ved at uddø. Netop dette gør også at flere skove er lukket for TA hikere og der er kommet væsentlig flere asfalt km.
Officiel forklaring :
Kauri dieback-sygdom er forårsaget af et jordbårent patogen kaldet Phytophthora agathidicida (PA). Kauri dieback-sygdom er både uhelbredelig og dødelig i kauri-træer (Agathis australis), hvilket potentielt truer selve eksistensen af kauri-skove i regionen..
https://www.kauriprotection.co.nz/about-kauri/you-can-protect-kauri/
Og så vil jeg huske byen for dens mange gamle smukke bygninger, som næsten alle enten så nye ud eller var igang med en renovering. Alt sammen pga jordskælvet i 2016, som ødelagde en masse bygninger i byen.
Endelig vil jeg lidt underligt huske byen for den by, hvor jeg har fået kørt mest bus i. Camping pladsen lå 5km fra centrum, så nemmere at tage bussen derind eller til eksempelvis Antarktis museet.
Dette er også byen hvor jeg fik købt og overdraget min nye campervan bil. Så nu starter New Zealand tur v2! Mere om det i et andet skriv…
Som en slut note, inden nogle billeder, kan jeg ligesige, at jeg nåede et døgn med regn og blæst fra halen af orkanen, som lagde nord øen ned. Ikke slemt på nogen måde, bare træls når man sover i et lille telt.
Og sidste dag inden afgang, kom der sørme et jordskælv i Wellington. Det kunne åbenbart mærkes helt ned i Christchurch. Jeg må dog erkende det ikke rystede, hvor jeg var.
Botanisk have
Renovering af bygninger
Tog turen rundt med Tram (sporvognen). Sjovt og en fin måde at få andre steder set og hørt om dem. Da vi nåede endestationen, så gik chaufføren og rattet ned i den anden ende af vognen. Og så kørte vi retur…
List sjovt har man udnyttet de grimme endefacader, som kom efter skader på bygningerne, til at lave grafittimalerier. Rigtigt flotte endda!
Antarktisk museum
New Zealand ligger jo tæt på sydpolen, så herfra ligger baserne for transport af udstyr for mange af dem, der forsker på sydpolen. Både transport med fly og skib.
New Zealand er også et af de lande, som er og har været involveret i forskningen i rigtig mange år.
Og hvad er så mere naturligt end også at lave et formidlingccenter omkring antarktis og dyrelivet. Og om hvordan isen også smelter her pga temperaturstigninger.
International Antarctic Centre ligger ved lufthavnen og meget sigende omkring Christchurch’ involvering, så ligger den amerikanske Antarctic program base lige på den anden side af vejen.
En del af formidlingen er som skrevet også omkring dyr. Og for at det ikke skulle udvikle sig til en zoo, så er den lille gruppe af pingviner man kan se, alle pingviner der lever i New Zealand og er indleveret til centeret fordi de er blevet fundet skadet.
Så jeg brugte en lang halv dag på Antarktis center, det var faktisk ret spændende. De havde endda et rum, hvor man kunne få lov til at føle hvordan det er, når det er koldt og mange graders frost. 17 graders fahrenheit stod der, det er 8 C. Men så var der også installeret en stor vind maskine, så der har nok været en stor chill faktor. Der var i hvert fald udlån af vintertøj…
Det havde jeg ikke behov for at prøve, det kan jeg sagtens huske 🙂 Brugte i stedet lidt af tiden på at se nogle af de flotte film fra antarktis og forskningsmiljøet. Og på at få en guidet tur bagved kulisserne og se arbejdet, der blev gjort med pingvinerne.
Og så fik jeg selvfølgelig en tur i bæltekøretøjet, som benyttes på Antarktis. Og også mange andre steder i verden ifølge guiden.
Det er en svensk Hägglund, hvis det siger nogen noget. Benyttes bla i Sverige i vinterperioden af militæret og ved civile hjælpe situationer. Det kaldes en ‘band vagn’ (bånd vogn) i Sverige.
Det specielle ved dette køretøj, er at der er 2 vogne. Det gør den i stand til at køre over ret brede iskløfter. Og køre op/ned af 45 graders stigninger og hældninger. Alt dette fik vi lige en demonstration af på deres demobane. På grus godt nok, der var ingen sne.
