TA, Hamilton, allerede…?

Etape: Auckland til Hamilton.

Change creates new thinking and new thinking creates new possibilities.

Ovenstående syntes jeg var passende for dette skriv, som igen bragte den nemme vandring ud af balance. Men det var vel at forvente…

Shortcut Garmin share map (here I am)

https://mineture.dk/inreach-turlog-view/

Farvel Auckland

Tid til at komme ud af Auckland, en dyr og larmende fornøjelse… Det største chok fik jeg nok, da jeg den ene aften købte en pizza uden lige at være helt opmærksom på prisen. 200 danske kr!!!!! Den var da god, men altså ikke en stor pizza!!

Sådan ser en 200dkr pizza ud i Auckland

Turen ud af Auckland tager en lille kort dag. Den er som ikke så lang, 23km. Men der er lidt bakker og så skal man konstant følge med på telefonen for at sikre man følger ruten. Ruten går lidt rundt i byen, så man får set lidt på vej ud. Bla, lige en tur op omkring vulkanen Mt Eden. What a view deroppe fra…

Læste forresten på en infotavle et sted, at Auckland er bygget op omkring 23 vulkaner eller kratere. Vildt nok. Man kan også se mange af de sten, der er brugt rundt omkring er lavasten.

Videre mod Hamilton

Turen fra sovestedet Ambury Park lige udenfor Auckland og næste sovested er ca 40 flade km. Det meste er på asfalt, så udsigt til en lang og kedelig dag!

Man kommer bla rundt omkring lufthavnen, hvor der ikke er så megen plads på vej/cykelsti, så man må gå meget på græsrabatten. Det fik vist desværre trigget, at jeg fik ondt i højre lyske. Og som dagen gik, spændte det mere og mere op.

Ved omkring 25km tog jeg konsekvensen og hoppede på en bus fra Manukai til Papakura. Ca 10 km. Ikke fordi jeg gik glip af spændende vej. Røv kedelig asfalt vej, med masser trafik.

Men lærte man skal have et bus/rejse kort med kontakter indbetalt på, for at kunne købe billet . Chaufføren opgav heldigvis mit blafrende visa kort og uforstående blik, så blev bare gennet ind i bussen uden at betale… En anden med-passager forklarede mig hvordan det fungerer. Chaufføren kunne ikke engelsk nok til det. Der er mange indere/udlændinge.

Gik så de sidste 5km til Drury og det gik som ok, for nu havde lysken fået en pause.

Så bliver det vist ikke ringere, når man skal overnatte ‘indendørs’…

Dagen efter gik jeg til Bombay (den i New Zealand) og havde samme problem. Sov på en fantastisk skøn Apacas farm, hvor jeg blev taget fanatisk imod. Næsten som familie.

Havde spurgt om en teltplads. Men inden manden og jeg havde aftalt hvor jeg skulle slå teltet op, var jeg næsten skubbet ind i den ene af deres Glamping hytter. Ved ikke helt hvordan, men fik vist på et tidspunkt sagt noget om lyske problemer og pause i Hamilton. Så blev jeg bedt om at pause kunne jeg da holde der…. Synes jeg var lidt for meget at bede om, så sagde ja tak til en overnatning ekstra. Og det var en god ide at blive der lidt.

Det gav lidt tid i fredelige omgivelser til at tænke. Tænke over alle input hidtil og turen fremover.

Men tilbage til Alpaca Farmen udenfor Bombay. Blev inviteret på kaffe og snak. Viste sig konen var halvt dansk… Dog uden at have kendskab til Danmark.

Alpaca, meget rolige dyr. Og deres uld er fantastik let og varm.

Men hun var åben og imødekommende, så vi fik snakket lidt (meget..?) . Og jeg blev inviteret på mad om aftenen, selvom de fik ‘rigtige’ BnB gæster inde i huset. Som hun sagde, de havde nogle rester, der skulle spises. Lammekølle….

Manden var taget afsted og skulle hjælpe nogle med noget rør til spildevand (grey water). Det havde han tidligere haft en virksomhed med. Det skal siges de begge ca var 70 år. Men da han ikke var kommet hjem ved spisetid, befandt jeg mig pludselig i køkkenet og skar kød af lammekøllen og lavede salat, mens hun tog imod BnB gæsterne. De skulle ikke spise med, det var jo ikke et hotel – selvom det lidt føltes sådan.

Heldigvis nåede manden hjem inden spisetid og vi fik en god sludder. Hjælper lidt når man selv har en gammel baggrund inden for både vandforsyning og spildevand. Så har man et godt sted for at starte samtalen.

Så inden jeg så mig om, fik jeg vist billeder fra deres ‘sommerhus’ / fritidshus, som ligger på en ø ud for Auckland. Et område med deres egen fede private bugt. Wouw …. Tror lige jeg var solgt!!!! Et fedt mindre træhus, som nemt kan huse familien.

Betalte ikke for opholdet, det ville hun ikke høre tale om. Tror faktisk hun nød at have en at snakke med. Selv mig…

Til næste år skal de på deres første OSE (tror det betyder Over Seas Europe/Experience eller lign). De skal på et skibs cruise rundt i Europa. Jeg har i den forbindelse tilbudt dem en chauffør/bil den dag de lægger til i Aarhus. Det bruger jeg gladeligt en fridag på. Så må jeg se til en tid om de får behov /tager imod tilbuddet.

Skade i lyske

Min skade er ikke ny, den kommer oprindeligt fra en tur i Aarhus Boulders med Nicoline. Fik et mærkbart stræk I lysken den dag og har siden døjet on/off med den samt forsøgt at strække og træne den. Men det er et forbandet sted at have et problem.

Lige nu er det nok indadføreren, der er spændt lidt op og trækker i lysken. Og nej, kan ikke det latinske navn på den….

Nu har jeg så taget bussen til Hamilton (blev endda kørt de 3.5 km til bussen…) og haft 2 pause dage uden de store forbedringer.

Så det rigtige at gøre ville nok være at gå helt Off for en periode og så komme retur igen. Men det kommer ikke til at ske… Fortsætter fredag.

Vi kommer nu ind i en længere sektion, 4-5 dage og skal over omkring 900hm med tramp trail (tramp trial er nummeret før ingen sti). Der loves regn og fra dem, der netop er kommet igennem har jeg hørt der allerede er mudder. Fedt, hader at klatre stejlt nedad i smattet mudder!

Overvejelser om turen til New Zealand

Jeg skal nok komme til at gå længere. TA turen ender ikke her. Går som skrevet videre i morgen fredag!

Om jeg må opgive TA, det må tiden vise, for må erkende det ikke inderst inde har været en option. Men har bestemt været i tvivl om det var rigtige at bruge små 6 mdr på og er det vel endnu….

Det statement vil jeg gerne uddybe, da det bunder i noget dybt i hvordan jeg har levet mit liv hidtil.

Har altid sat mig mål her i livet, både arbejdsmæssige og fritidmæssige (a la marathon, ultra cykling, you name it). Hele tiden en jagen efter at opnå noget. Og TA er vel blot endnu en ting i rækken.

Så spørgsmålet er om jeg vil bruge mit ‘once in a lifetime’ 6 mdr off work til det igen igen. Eller jeg vil jagte friheden og gøre day by day hvad jeg har lyst til uden at have presset hængende over mig ‘at nu skal jeg nå det og det…’ Det skal nok komme igen når arbejdslivet kalder igen 😉

Tror måske den beslutning bliver bestemmende for om jeg slutter TA og sadler om.

Jul

Lad os slutte med et jule billede. Endelig fandt jeg et juletræ og sikke et… Juletræet i Hamilton, endda med skyer selvom det har været tørvejr i dag.

Juletræet i Hamilton

About the author

Læs videre
Etape : Raglan og videre over Mt. Pirongia Pause fra…