Endelig, så gik turen videre fra Christchurch i min nye bil/campervan. Men først efter jeg lige nåede at få halen fra orkanen, som ramte nordøen.
Det store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert menneske når han vil det.
Kierkegaard
Here I am:
Route planner (Bil)
https://trips.wikicamps.co/nz/77303/6ECA7446-0A1B-4C01-A0CE-D1549A59E34E
Garmin map share view
https://share.garmin.com/C5T49
Farvel Christchurch
Efter en lidt famlende start første køredag, hvor jeg skulle have skaffet en Road assistanse insurance. Pigen jeg købte bilen af, fortalte dagen inden at AA solgte det til medlemmer. Så nu er jeg medlem af AA, så skal jeg bare huske at få mig meldt ud i tide…
Men der var masser af udfordringer med at få papirerne tilsendt og det lykkedes aldrig. Så måtte derfor på det lokale Christchurch AA kontor, hvor der var stoppet af mennesker. Folk som skulle have New Zealandsk kørekort, forsikringer osv. Og rigtig mange asiater!
Det er også den fornemmelse man får, når man snakker med de lokale kiwier. De er godt trætte af asiaterne, som ifølge dem åbner uautoriserede butikker, trykker lønnen osv. Lyder som en sang fra Danmark.
Nåh, men på AA kontoret får jeg at vide der aldrig sendes noget til turister. Så godt jeg kom forbi og fik et medlemskort. Der kræves nemlig er kort for at få assistance, hvis der er behov …
Anyhow, dagen endte i Timaru. Lille by med en rigtig hyggelig campingplads. Fik en snak i receptionen om aftenen og et hint om et godt vandre område. Viste sig at være et fedt bjerg, Little Mount Peel med masser af stigning og tramping track.
Så var planen lagt for næste dag…
Little Mount Peel
Det skulle vise sig, at jeg var lidt langsom med at komme afsted. Også selvom jeg havde en bil med det hele i. Og at der var en times tid retur lidt baglæns mod Christchurch inden jeg var der. Så klokken blev 10.40, før jeg gik fra bilen. Alt for sent!
Little Mount Peel er ca 1300hm. Tager ifølge DOC skiltet på p-pladsen ca 3 timer op. I området omkring toppen er der en hytte og så kan man fortsætte turen rundt på en 3 timers tur på en højderyg nedad til start sted.
Planen var enten en tur op/ned eller hvis benene bare fløj op og jeg havde overskud, så at få den 6 timers runde.
Benene gik faktisk rigtigt godt opad. Ingen tung rygsæk oppakning, kun dagsrygsækken, så rigtigt fint og meget nemmere. Her i New Zealand bruger man ikke S-kurve på stier. Man tager den lige vej op/ned, såfremt der ikke er noget man absolut skal udenom. Så det bliver nemt stejlt!!
Og det var som skrevet tramping track, så minimalt med sti. Mere en afmærket rute. Rigtigt fint. I omkring 1000m højde, kommer jeg ind i en sky, som blot bliver tykkere og tykkere jo længere jeg kommer opad.
Ved 1200hm kunne jeg ikke se ret langt og kunne også godt begynde at føle i benene, det kunne gå hen og blive en lang dag, hvis jeg skulle gå 6 timer. På den anden side har jeg kun brugt små 2 timer op, hvilket er endda ganske fint. Så konditionen er ikke helt tabt.
Bliver dog enig med mig selv om at gå retur ned derfra og ikke smadre ben eller irritere skaden for meget. Det var en god beslutning, for nedstigningen var hård. Rigtig hård!!
Endte med at have lidt ryste ben/lår på den sidste del af nedstigningen. Så det er det sjovt at skulle tage et step nedad….
Og som en efterskrift, så må jeg jo erkende jeg havde ondt i lårene 3 dage efter. Så en rigtig god beslutning at vende om 🙂 Men en fantastisk tur og dejligt at gå i bjergene.
Overnatningsstedet jeg havde booket på var en DOC camp og lå kun 5 km fra p pladsen ved bjerget. Fedt sted, out in nowhere uden telefon dækning. Men stadig en stor camp site med masser af kiwier samt toilet og køkken faciliteter. Eneste mangel var vandet skulle filtreres/koges, men det er vist standard på DOC sites. Tror stedet var en nedlagt campingplads, som DOC har overtaget driften af. Der var endda en DOC host på stedet, som checkede booking og anviste hvor man skulle være.
Turen langs østkysten i bil
Herfra gik turen nedad østkysten forbi Dunedin og Milton indtil et fri camp et sted langt ude af en gravel road vej. Et lidt kendt sted, fordi man her parkerer lige ud til sandstranden, men også fordi der kan komme både søløver og pingviner.
Parakuinui Bay campsite hedder stedet. Og ja, var så heldig at om formiddagen ved 9-9.30 tiden kom der en stor enlig han søløve op. Fik lidt billeder, med det skulle blive endnu bedre senere på dagen.
Havde planlagt at skulle forbi Surat Bay Scenic reserve fordi der der skulle være endnu bedre chance for at se søløver.
Der var ingen om dagen, men nu var jeg blevet lidt bidt…. Lige ved siden af Bay p pladsen lå en campingplads, så der tog jeg en overnatning.
Og ganske rigtigt, om eftermiddagen kom søløverne hjem. Så 20-25 min gang langs standen, så lå der en flok på minimum 8 stk. De fleste lå og varmede sig og strøede sand over sig.
Ellers er østkysten jo også kendetegnet med smuk natur.
Det lille vandfald Purakaunui falls og så fyrtårnet på spidsenaf Nugget points er to af mine favoritter. Ikke uden grund til alle kommer forbi der for at tage billeder til deres Instagram konto….
