Så kom jeg endelig til den afsluttende del mod grænsen. Har egentlig ikke været en lang rejse. Når jeg kigger tilbage er turen gået alt for hurtigt, men der er også kommet mange input undervejs !
Den opmærksomme vil nok notere sig sig, at datoen for dette skriv er tæt på sidste skriv. Skyldes jeg endelig har fået både masser af strøm, wifi samt tid til at få færdigskrevet mine dagbog / tur beskrivelse.
Dag 23
Mandag d. 14 september. Går alt godt i dag, nåes grænsen. TaDa!! Faktisk først ved at komme ind på lystavlen nu, så fokuseret har jeg været på at tage én dag af gangen.
Der har været en hel del lange dage undervejs. Mange plus 30km, hvor det virkelig har gjort ondt i fødderne de sidste km. Men mærkelig nok fixer kroppen fødderne. De første en til to timer efter jeg kommer ind kan jeg knapt gå, men næste morgen er fødderne (næsten) friske og klare igen.
Og der har også været dage, hvor bare det at starte har gjort møg ondt i tæerne. Faktisk minimum en hel uge i streg. Men så længe man holder gående, mindskes smerter lidt efter lidt, uden dog at forsvinde. Pause undervejs og man starter forfra.
Og så er der alle de store sten man kommer til at træde på, som sender et jag op igennem kroppen, fordi senerne under fødderne er lidt ømme.
Men morgen igen og kroppen er frisk, bortset fra evt manglende hud.
Så jeg er klar til endnu en uge på landevejen. Bare spørg og jeg er med! Mangler bare ferien til det.
Men mange ting på programmet i dag før en endelig opsummering. Først Højer Sluse, mere dige og så et længere stykke langs med den dansk / tysk grænse.
En af tingene jeg elsker ved at vælge landevejen, enten som afveksling eller pga ruten, er de oplevelser man får med på den måde. Dagens tur bragte mig igennem den skønne landsby Hjerpsted. Flotte huse som vist pt løbende istandsættes for at skabe lidt turisme i byen. Og som sædvanlig er der altid på en eller anden måde et hint til grænsehistorien.
Her lagde jeg også for første gang mærke til, at i Tønder kommune er bylogoet på (alle?) gadenavn skiltene.
Som skrevet ovenfor så er grænsehistorien vigtig for mange sønderjyder. Mere end jeg troede!
Alle de sønderjyder jeg har mødt og snakket med, har alle fremhævet historien, danskheden eller begge dele. Stolt!
Så når dronningen prioriterer netop at tage til Sønderjylland, så er det bla. fordi det betyder mere for rigtig mange sønderjyder end i andre regioner af Danmark.
Højer sluse eller er det Vidaa slusen, som er hovedattraktionen i dag, kommer man ikke uden om at skulle omkring. Selve turen ud til Vidaa fra Emmerlev Klev er flot. Man kan vælge forskellige stier derud, men vil anbefale den på ydersiden af diget.
Efter Højer slusen går det videre sydpå ad diget. Kunne faktisk være gået hele vejen på diget, har jeg fundet ud af efterfølgende. Men drejede desværre lidt for tidligt ud på asfaltvejen, fordi jeg var lidt utryg for at blive ‘fanget’ på diget. Var lidt træt af om’ere. Dagen før måtte jeg nemlig gå nogle km ekstra pga en lukket digevej.
Grænseskellet samt turen langs grænsen var egentlig et antiklimaks. Bin there and done that….
At jeg gik langs grænsen var mest et symbol på, at jeg nåede grænsen. Ikke fordi der er så meget spændende at se på. En grusvej at gå på, et vildsvinehegn og en asfalt vej på modsatte side.
Så var grænseovergangen i Rudbøl mere ‘grænse agtig’ at se på. Og grænsen er, kommet til at dele byen i to. Men har ikke pas med, så var ikke i Kalle eller Otto!
Overnattede på Rudbøl camping, som er… Ja, en campingplads der har set sine bedre dage. Men back to nature…
Men byen Rudbøl indeholdt tilgengæld en lille overraskelse, stor nok til at gøre byen kendt. Og som jeg ikke var klar over.
Faktisk så stort, at det får mange mennesker til at komme til byen både morgen og aften på denne årstid. Og der arrangeres endda rundvisninger flere gange ugentligt.
Rudbøl sø er nemlig et yndet soveplads sted for de store efterårs stæreflokke. Så jeg fik en uventet oplevelse af de helt store. Og endda i en fantastisk sommeraftens stemning.
Note, mit kamera er ikke et fuglekamera med stor zoom.
Se evt denne YouTube video fra Rudbøl søen
Dagens tur længde 29km
Hvordan opsummerer man en plus 3 ugers vandreferie langs Vestkysten ?
Kendskab til Danmarks Vestkyst
Flot dansk natur, også rå natur.
Dansk vejr på fra sol/regn/kuling.
Skønne og forskellige mennesker.
Solitude (i positiv forstand).
Uforudsigelighed.
Læringer til næste lange vandretur.
Ovenstående er sikkert ikke dækkende, men mon ikke der kommer et opfølgnings skriv senere, når tingene er sunket lidt ind.
Dag 24
Tirsdag 15 september, ren hyggedag med transport til fods via Tøndermarsken til Tønder.
Så dagens program :
Se/høre fugle om morgenen
Dase, så teltet kan tørre nogenlunde.
Spise kringle og kaffe på kroen. Havde jeg drømt om hele natten, men der var for mange gæster om aftenen.
Gang til Tønder ad diget langs Rudbøl sø, forbi Lægan pumpehus og videre på diget til Tønder i høj solskin. Skøn afslutning.
Krydret med en hyggesnak ved Lægan bådebro med et par lokale bådejere / fiskere, som forsøgte at få mig til at komme og holde foredrag i deres forening.
Bagefter tænkte jeg at der skulle jeg have slået til, så kunne de have budt mig med ud og fiske i området. Men så’en er der jo så meget.
Overnatningen i Tønder blev planlagt i sidste øjeblik, så fik et værelse på Tønder Hostel uden de alm Hostel faciliteter. Helt ok, er jo ikke vant til mere. Fik også rummet til en yderst pæn pris.
Fik endda et stort nok rum til at kunne få tørret teltet ordentligt.
Dagens tur længde 11km
Km er eks sightseeing i Tønder om eftermiddagen.
Dag 25
Ja, der er også en 16 september i ferien. Blev brugt til at dase, summe over ferien og et par timer på Tønder museum.
