Sommerferie 2019 planlægning

Sommerferien skulle gå til Saltfjellet-Svartisen nord for polar cirklen. Det er beliggende i nærheden af Bodø i Norge.

At det netop blev her skyldes en YouTube video, som jeg havde set tidligere. Det temmelig barske og temmelig øde terræn var lige hvad jeg søgte efter.

At planlægge en transport til et fjell i den modsatte ende af Norge kræver en hel del søgning efter hvad der er mest tidsoptimalt. Og tog temmelig mange timer, idet der faktisk var en del muligheder.

Det lå ret hurtigt fast, at jeg ville flyve til Bodø. Derfra skulle jeg så videre mod fjellet.

Desuden lå det fast, at jeg ville starte ved en attraktion, som hedder Fykan trappen og gå op ad den. Læs mere om Seltfjell området og Fykantrappen på denne side https://mineture.dk/saltfjellet/

To muligheder som gav mening,  kunne jeg finde i de offentlige busruter. I betragtning af hvor lang ude det egentlig er, er det offentlige rimeligt godt!! Til at undersøge dette er hjemmesiden vy.no & appen VY rigtig gode værktøjer.

Fandt hurtigt ud af, at der var en preferred og en alternativ rute, som var en alm busrute langs nedad kysten.

Preferred rute var en sejltur langs kysten. Der findes i sommermånederne et alternativ til busruten, nemlig en større hurtigtgående passagerbåd. Den sejler så ind i alle fjordene, hvor der så er stoppested ved en bådebro. Den ville jeg gerne med, for det kunne være en rigtig flot tur!

Desværre skulle jeg så stadig videre med en bus, for at komme helt til indgangen ved fjellet. Og den ville jeg lige netop misse …. Regnet i minutter med meget  kort tid. Hvorfor det ikke var koordineret, det aner jeg ikke (offentlig trafik i en nøddeskal)? Det viste sig så ovenikøbet, at bussen jeg skulle have været videre med, var den eksakt samme bus jeg ellers måtte tage fra Bodø, hvilket kun gjorde det end mere træls.

Der gik ikke flere busser denne dag, så enten skulle jeg spilde en dag med en overnatning i Bodø eller i denne bette flække hvor jeg skulle skifte. Så kunne reelt vælge mellem at tage en taxi fra skiftepunkt (der var stadig langt endnu…) eller vælge løsningen med bus hele vejen.

Så bus det blev hele vejen. Til forsvar for bussen turen skal dog tilføjes, at det viste sig at være en super flot tur langs kysten. Ind og ud af alle fjorde samt via flotte broer ud på masser af små øer og igennem masser af tunneler…

Så tur planen endte således

AFREJSE

Afgang søndag morgen 25.8 Frederikshavn til Oslo med færgen kl 9.15 på en død syg tur, tager hele dagen. Valgte ikke en afgang lørdag, da flyrejser til/fra Bodø søndag dels var meget dyre/dels passede af ht…..

Det betyder så også, at pensionisterne m&f skal tidligt op for at køre mig til Frederikshavn.

Overnatning i Oslo til mandag på Citybox hotellet, som jeg kender fra tidligere. 10-15 min gang fra færgelejet og det samme fra hovedbane stationen. Helt perfekt og simpelt, med selv check-in og fælles køkken, men dog i direkte forbindelse til et pizzaria/bakery.

Afgang med tog Oslo-Oslo lufthavn (som det åbenbart hedder i dag = Gardamoen) kl 8.34  og ankomst 8.57  i lufthavnen, nemt…

Fly Bodø – Oslo 10.45 – 12.10

Bus (I modsatte ende af Bodø…..) kl ca 16 og så et par timer ud til fjellet.

RETUR

Tog Lønsdal – Bodø Søndag d. 8 sept kl 7.27 og 9.16 i Bodø.

Fly Bodø – Oslo 12.35 – 14.00

Oslo Lufthavn- Oslo kl 14.43 – (15.06 Oslo)

Og så en h…. lang ventetid i Oslo, indtil færgen går retur til Frederikshavn kl 19.30.

Afhentes i Frederikshavn kl meget tidligt af Stoffer (som så har bilen imens….).

About the author

Læs videre
Dagstur Helgenæs rundt, 30 maj 2019 En hygge træningsdag med…