Ville en tur op omkring et udsigtspunkt til Mt. Cook. En rigtig turist magnet. Og det skulle jeg da lige love for! Blev hverken snydt for flot natur eller maaange turister.
Det er vejen, der er besværet værd.
Karin Boye (svensk poet og forfatter, start 1900 tallet)
Here I am:
Planning (I bil)
https://trips.wikicamps.co/nz/77303/6ECA7446-0A1B-4C01-A0CE-D1549A59E34E
Shortcut til Garmin share
https://share.garmin.com/C5T49
Mt. Cook
Vejen retur fra Fiordland bragte mig forbi en meget berømt bro tæt på Queenstown. Kawarua bridge, broen hvor det første bungy jump blev taget. Der var jeg lige nødt til at komme forbi og kigge.
Kawarua bridge, bungy jump.
Og Kawarua bridge er i fuld gang endnu, masser af mennesker hopper ud hver eneste dag. Må erkende jeg et kort øjeblik overvejede om jeg også skulle. For skulle jeg, så skulle det være et specielt sted som her. Men havde ikke modet i situationen. Måske hvis jeg havde haft tid til at tænke over det og havde glædet mig. Men lige der… Nix, kunne jo ikke engang få det på video som bevis. Tror jeg…..
Tog dog et billede af en lidt for frisk fyr, han havde i hvert fald masser af overskud…
https://www.bungy.co.nz/queenstown/kawarau-bungy-centre/kawarau-bridge-bungy
Mt Cook (Aoraki)
Mt. Cook. Umiddelbart lyder det jo betagende. Bjerget i sig selv er flot og området også. Det bedste jeg kan sige omkring turen dertil er en fin vandretur, som jeg fik stoppet lidt for tidligt samt fine udsigter. Og så selvfølgelig alt alt for mange mennesker.
Aoraki / Mount Cook er det højeste bjerg i New Zealand. I 2014 var højden 3724 meter. Mt Cook er en del af ‘Southern Alps’ bjergkæden, som løber i længden af syd øen.
Valgte at sove på DOC campen lige i området og var godt klar over hvad jeg gik ind til. Det ville være en af den slags steder, hvor man sover for at være tæt på. Og så ellers forsøger at ignorere alle andres larm og uro, for man bor tæt. Meget tæt…
Valgte at gå en tur opad, da jeg regnede med det ville være det mindst turistede. Opad mod ‘Muellers hut’ . En retur rute på 8-9 timer eller med mulighed for overnatning. Det gad jeg ikke i det område, hvilket jeg bagefter kan se var en god beslutning. Der kom mange ned deroppe fra og mødte en hel del på vej op også. Så skal sikkert bookes i god tid, hvilket jeg ikke er god til at planlægge…
Men planlagde at gå opad til en tarn (er en lille sø) og så se hvad jeg ville derfra. Turen op til den lille sø er stejl og konstant stigende. Men nem at gå, da der er trapper på de svære sektioner. Mange trapper! Og nem lille grus sti. Men forholdsvist nemt at komme op, selvom man da sveder godt.
Når man når op til den lille tarn, så bluver det tramping rute, dvs blot afmærkning med pæle opad bjergskråning. Pæle med orange toppe. Så bliver det sjovt og rigtigt hårdt. Og pludselig er der ikke mange mennesker…
Men rigtig sjovt terræn at gå/klatre i, for der er ingen sti. Kun en rute anvisning.
Da jeg stadig var og er lidt i tvivl om status i min lyske / hoftebøjer, så blev jeg enig med mig selv at tage et godt stykke videre mod toppen efter den lille tarn.
Stoppede ved 1500 hm, toppen er 1800 hm. Det ærger jeg mig over bagefter, for havde det faktisk rigtigt fint da jeg kom ned igen. Både energimæssigt og i benet. Men ok, fik ikke overbelastning noget igen.
Turen nedad var noget anderledes end opad. Startede som sædvanlig tidligt, så få mennesker opad. Nedad var folk vågnet og da jeg igen vsr inde på det nemme stykke, var der næsten konstant nogen, som skulle forbi på vej opad.
Ved bjerge af format, så er der også mindesmærker for dem, der er døde på bjergene. Som det måske ses på billederne, så var der også udkig lige over på en gletcher, og der er åbenbart mange døde på netop denne og selvfølgelig på selve Mt Cook. For nindesmærket var spækket med mindeplader hele vejen rundt.
Seneste dødsfald så ud til at være i 2004, hvor en faldt i døden fra den øvre del af Mt Cook.
Vestkysten
Fra Mt. Cook går turen videre mod vest kysten. Så kommer jeg ind i sandflyes land. For dem der ikke ved det så er sandfluer a la torden fluer. De bider bare og suger blod. Og deres bid gør ondt og bagefter klør det, så myggestik er vand ved siden af.
Det værste er de kan starte med at klø igen dagen eller natten efter, så man kan få en halv nat ødelagt.
Så sidder folk sådan her udenfor når det er værst. Pakket ind.. Embrace it!!
